Skip to main content

​Lis Sørensen og Pernille Rosendahl med Danmarks Underholdningsorkester i MAGION

Pressemeddelelse   •   Aug 13, 2019 09:53 CEST

Danmarks Underholdningsorkester med Lis Sørensen og Pernille Rosendahl

22. august inviterer Danmarks Underholdningsorkester til koncert med Lis Sørensen og Pernille Rosendal. Koncerten finder sted i MAGION i Grindsted, og på scenen får de også besøg af Grindsteds gymnasium og HF’s kor.

Oplev to af Danmarks mest elskede sangerinder, når de sammen med Danmarks Underholdningsorkester optræder med et program, der forener generationerne i en fælles musikalsk oplevelse. Koncerten vil rumme sangerindernes egne numre samt fortolkninger af hinandens sange. Med et uddrag af to musikalske bagkataloger, der sammen spænder over flere årtier vil koncerten byde på Stille Før Storm, Fuld Af Nattens Stjerner, Tomorrow Never DiesogLove Will Keep You Warm.

Biller kan købes på ticketmaster.dk

For yderligere information eller interview kontakt:

Kristina Sindberg // 33 25 21 07 // kristina@have.dk
Sidsel Kamphøvener // 60 65 87 89 // sidsel@have.dk

Om Danmarks Underholdningsorkester

Danmarks Underholdningsorkester har eksisteret som privat orkester siden januar 2015, men dets rødder strækker sig mere end 70 år tilbage til grundlæggelsen i 1939. Orkesteret har opnået bred international anerkendelse igennem dets 20-årige samarbejde med chefdirigent Adam Fischer, og har samtidigt bevaret en skarpsleben populærmusikalsk profil. Vi insisterer på musikkens sociale relevans, og er dybt engageret i talentudvikling, formidling, og udvikling af nye koncertformater.