
Guide: Brug haven til jul – og genbrug julen i haven
Med corona-restriktioner bliver julen en anden i år, og derfor vil det måske varme ekstra meget at få en personlig juledekoration forærende. Og smukke dekorationer på julebordet behøver hverken koste en formue eller kaste store affaldsmængder af sig. Tværtimod er haven et rent skatkammer, hvor du både kan finde smukke materialer og genanvende meget af julens pynt bagefter.