Nyhed -
20.000 nye rangebolde klar i maskinen til sæsonstart
Det er blevet forår, det er snart påske og graderne begynder så småt at stige - det betyder at golfsæsonen er lige om hjørnet. Så grib golfkøllerne og tilbring påsken i HimmerLand. Der er nemlig 20.000 nye golfbolde klar til sæsonstart, i maskinen på Driving Range.
Der er blevet knoklet for at golfbanerne i HimmerLand står helt skarpe til sæsonstart. Der er blandt andet blevet klippet græs, renset søer, og Driving Range er blevet klargjort.
Her er maskinen også klar med 20.000 spritnye golfbolde, hvilket betyder at du kan se frem til en endnu bedre træningsoplevelse og masser af kvalitetsslag, når du besøger HimmerLand. Driving Range åbner mandag den 25. marts.

Driving Range i HimmerLand er 350 meter, og her kan du stå i tørvejr hele året på 20 overdækkede pladser. Ved Driving Range finder du både targetgreens og lige ved siden af, finder du et shortgame-område. Der er varme på 6 pladser om vinteren.
