Gå til indhold
Feriehuse udsolgt for første gang siden 1979

Pressemeddelelse -

Feriehuse udsolgt for første gang siden 1979

Det var husejerne, der i sin tid ejede og drev HimmerLand under en såkaldt anpartsordning, som dengang var kendt under navnet Himmerland Golf & Country Club. Siden da er mange golfbolde slået igennem luften, og HimmerLand har udviklet sig til meget mere end et golfresort – noget der altså nu kan ses på salget af de himmerlandske feriehuse.

HimmerLand er heller ikke i tvivl om, hvorfor det netop er nu, man kan se en stigende interesse i HimmerLands feriehuse.

“En kombination af corona og en offentliggørelse af de investeringer og planer, som er lagt for HimmerLand, har gjort, at der virkelig har været gang i hushandlen. Der har været kæmpe interesse for husene, som tæller både lokale købere men også udefrakommende,” siger HimmerLand og fortsætter:

”Det er ikke nødvendigvis folk, der spiller golf, som har købt feriehus. Det er i høj grad også familier, som ønsker et bredt udvalg af aktiviteter, som HimmerLand allerede tilbyder, og som vi kommer til at tilbyde i fremtiden.”

Og inden længe er det da heller ikke kun golfbolde, man kan se flyve gennem luften på Lars Larsens Vej i Gatten.

HimmerLand, som i forvejen huser minigolf, bowlingbaner, svømmehal og spaafdeling, er nemlig påbegyndt udvidelser af resortet, som tæller padeltennisbaner, multihal til koncerter, håndbold og badminton, udendørs kunstgræsfodboldbaner, udvidelse af hotellet og meget mere.

Investeringer, der giver pote

Det vækker begejstring hos Bestyrelsesformand i Lars Larsen Group, Jacob Brunsborg, at der er stor opbakning til de investeringer, som bliver foretaget.

”Det er fantastisk med en så positiv stemning blandt både nye og gamle husejere. Det er rart at vide, at de investeringer, vi foretager os, bliver taget godt imod,” siger Jacob Brunsborg og fortsætter:

”Jeg gad godt, at jeg kunne have lavet opkaldet til min far om, at vores feriehuse nu er udsolgte, for det er jeg sikker på, han havde været meget stolt over - det lover fantastisk for fremtiden.”

Og apropos fremtiden, så hviler HimmerLand ikke på laurbærrene, hvorfor der allerede er planer om at udvide arealerne til bebyggelse af flere feriehuse.

Velkommen til HimmerLand

Tilgangen af husejere og en fremtid med endnu flere feriehuse, har også åbnet for en ny stilling til en gammel kending i HimmerLand.

For at omfavne og styrke kommunikationen mellem HimmerLand og de mange husejere, har HimmerLand nemlig pr. 01.06.2021 ansat Anette Janner Mortensen som husejer-koordinator. Anette er tidligere leder i receptionen i HimmerLand, og hun vil blive ansvarlig for at byde velkommen til nye husejere, besvare på spørgsmål og koordinere tiltag med grundejerforeningen


HimmerLand er et resort med mange faciliteter i smukke naturomgivelser beliggende tæt ved Sjørup Sø.

Spa

HimmerLand rummer en stor spaafdeling med luksuriøse spabehandlinger, -områder og -oplevelser. Her er der alt fra kryoterapi til stor udendørs pool, sauna, snemaskine, boblebade og meget mere.

Gastronomi

HimmerLand har flere gastronomiske strenge at spille på. Fra stemningsfyldt hotelrestaurant Hul 19 til prisvindende fine dining restaurant HimmerRiget. Hertil en bowlingcafé med mulighed for hjemmelavede stenovnsbagte pizzaer.

Ophold

I HimmerLand er der 86 hotelværelser. Alle værelser er med egen terrasse eller balkon med udsigt til resortets golfbaner og Sjørup Sø.

Konference

I HimmerLand er der møde- og konferencefaciliteter mad plads til op til 700 personer. Der er plads til både store og små arrangementer i HimmerLands 19 møde- og konferencelokaler.

Golf

I HimmerLand kan man spille golf på hele tre baner. To 18-hullers golfbaner (Old Course og New Course) og én pay-&-play-golfbane med seks huller (Academy Course), hvor både nybegyndere og øvede kan blive udfordret.

Aktiviteter

I HimmerLand kan du lege MTB-cykler, spille Adventure Minigolf, bowle, leje SUP og Kano, spille kroket eller tage en tur i svømmehallen. Der er også gode løberuter, sauna til vinterbadning og meget mere.

HimmerLands historie

Da Lars Larsen i 2007 overtog aktiverne i HimmerLand, gik resortet hurtigt fra en golfbane i Gatten til et resort med fokus på golf og spa. Siden har resortet kun udviklet sig yderligere, og i 2014 kunne man første gang byde velkommen til den internationale golfturnering Made in Denmark, som sidenhen skiftede navn til Made in HimmerLand.

I 2020 blev planerne for HimmerLands udvidelse, som skulle matche resortets ambition om at blive et helhjertet resort med internationalt fokus, for alvor sat i gang. HimmerLand skulle være mere end golf og spa, hvorfor Lars Larsen Group valgte at investere yderligere i resortet og tilføre både padelbaner, tennis, fodboldbane og en multihal.

I dag ejes HimmerLand af Lars Larsen Group.

Kontakt