Pressemeddelelse -
HimmerLand åbner ny eksklusiv villa på 350m2
I dag åbnede HimmerLands nye eksklusive konference-villa på 350m2. Villaen, som går under navnet Tee15 grundet den tætte placering på golfbanen New Course, er oplagt til leder- eller bestyrelsesgrupper, som ønsker private rammer, med alt hvad der hører sig til af luksus. Åbningen blev fejret med bobler og en masse fremmødt gæster.
Solen stod højt på himlen da den røde snor blev klippet, og med ét kunne HimmerLand officielt åbne dørene til den nye topmoderne møde- og konference-villa Tee15. Til åbningen havde mange nysgerrige sjæle lagt vejen forbi for at få et første glimt af de nye rammer.
Og det er noget, der glæder Director of Sales & Marketing Helle Thomasberg, som lige efter åbningen, havde svært ved at styre sin begejstring.

”Det er så dejligt at mærke den interesse, der er for vores nye villa Tee15, hvor vi allerede har fået de første forespørgsler. Vi har virkelig glædet os til den her åbning, fordi vi har fået skabt en villa, der er helt unik, som vi bare glæder os til at få taget i brug,” siger Helle Thomasberg.
Fra øjeblikket, man træder ind i HimmerLands nye tilføjelse, er man da heller ikke i tvivl om, at der har været tænkt på hver enkelt detalje. Tee15 er nemlig en omfavnelse af luksus og komfort, der er svær at overgå. Indretningen er fra øverste hylde med moderne inventar og nyeste AV-faciliteter.

”Tee15 henvender sig til dem, der gerne vil have lidt mere luksus i private omgivelser, og som gerne vil forkæle sig selv. Tee15 er primært til business-segmentet, der gerne vil træde ud af det mainstream i forhold til møde og konferencer-faciliteter og give plads til det mere intime møde eller de mere private og dybe snakke. Vi har også de klassiske rammer, men jeg ser frem til, at vi også kan tilbyde noget, som er helt unikt.”
Villaen ligger med udsigt til golfbanen New Course og Sjørup Sø. Udover naturlige omgivelser kan man også se frem til privat sauna med udendørs brusere samt eget køkken og stort lounge- og mødeområde. Villaen rummer 6 værelser med plads til 2 personer og 1 enkeltmandsværelse fordelt på 350m2.
Tee15 kan også bookes af private gæster.
En milepæl i HimmerLands udvikling
Den nye villa, som i flere år fungerede som et Bed & Breakfast for golfgæster, får nu et helt nyt liv.
CEO i HimmerLand Mette Ravn, der efterhånden er rutineret i at klippe røde snore til HimmerLands mange tilføjelser, ser tilblivelsen af Tee15 som en stor milepæl for HimmerLand.

”Det betyder uendeligt meget, at alle vores nye faciliteter snart står klar. Det er dem, der skaber de oplevelser og aktiviteter, vi skal have, og som vi har lavet strategien efter. Næste step bliver så at finde ud af, hvad vi skal putte i vores mange nye rammer,” siger Mette Ravn og fortsætter:
”Det er et stort arbejde at produktudvikle og drifte ved siden af de her mange byggerier, som skal hjælpe os med at blive et helårsresort. Lige om lidt er vi meget langt i vores udvikling med et aktivitetsudbud, og det glæder jeg mig rigtig meget til”

Selvom Tee15 er en stor milepæl for HimmerLands transformation fra et golfhotel til et helårsresort, er der stadig er par byggerier, der mangler. Så sent som på torsdag den 8. juni åbner helt nye og udvidede parkeringsfaciliteter i to plan, og senere på sommeren åbner en sportsbar med bowlingbaner, pool og shuffleboard. Til efteråret åbner en 6.205m2 stor multihal med plads til koncerter, store julefrokoster, indendørs golfsimulatorer, fitnesscenter, mødelokaler og en tagkonstruktion, man kan gå op på.
Fakta om Tee15
- 6 værelser med plads til 2 og 1 enkeltmandsværelse
- 350m2
- Åbent og rummeligt køkken med service
- Lounge- samt mødeområder
- Privat sauna med udendørs brusere
- Strygebræt- og jern på hvert værelse
- 2 el-ladestandere ved villaen
- Udendørs petanquebane
- Personligt rum til golfudstyr m.m.
- Store udendørs terrasser
- Fladskærm på hvert værelse
- Hvert værelse har eget skrivebord og garderobe
- Hvert værelse har eget bad og toilet med HimmerLands egen sæbeserie og føntørrer
- Egen indgang til værelse
HimmerLand er et resort med mange faciliteter i smukke naturomgivelser beliggende tæt ved Sjørup Sø.
Spa
HimmerLand rummer en stor spaafdeling med luksuriøse spabehandlinger, -områder og -oplevelser. Her er der alt fra kryoterapi til stor udendørs pool, sauna, snemaskine, boblebade og meget mere.
Gastronomi
HimmerLand har flere gastronomiske strenge at spille på. Fra stemningsfyldt hotelrestaurant Hul 19 til prisvindende fine dining restaurant HimmerRiget. Hertil en bowlingcafé med mulighed for hjemmelavede stenovnsbagte pizzaer.
Ophold
I HimmerLand er der 86 hotelværelser. Alle værelser er med egen terrasse eller balkon med udsigt til resortets golfbaner og Sjørup Sø.
Konference
I HimmerLand er der møde- og konferencefaciliteter mad plads til op til 700 personer. Der er plads til både store og små arrangementer i HimmerLands 19 møde- og konferencelokaler.
Golf
I HimmerLand kan man spille golf på hele tre baner. To 18-hullers golfbaner (Old Course og New Course) og én pay-&-play-golfbane med seks huller (Academy Course), hvor både nybegyndere og øvede kan blive udfordret.
Aktiviteter
I HimmerLand kan du lege MTB-cykler, spille Adventure Minigolf, bowle, leje SUP og Kano, spille kroket eller tage en tur i svømmehallen. Der er også gode løberuter, sauna til vinterbadning og meget mere.
HimmerLands historie
Da Lars Larsen i 2007 overtog aktiverne i HimmerLand, gik resortet hurtigt fra en golfbane i Gatten til et resort med fokus på golf og spa. Siden har resortet kun udviklet sig yderligere, og i 2014 kunne man første gang byde velkommen til den internationale golfturnering Made in Denmark, som sidenhen skiftede navn til Made in HimmerLand.
I 2020 blev planerne for HimmerLands udvidelse, som skulle matche resortets ambition om at blive et helhjertet resort med internationalt fokus, for alvor sat i gang. HimmerLand skulle være mere end golf og spa, hvorfor Lars Larsen Group valgte at investere yderligere i resortet og tilføre både padelbaner, tennis, fodboldbane og en multihal.
I dag ejes HimmerLand af Lars Larsen Group.