Gå til indhold
HimmerLand er stolt sponsor til årets KidsAid StjerneGolf og Gallamiddag
HimmerLand er stolt sponsor til årets KidsAid StjerneGolf og Gallamiddag

Pressemeddelelse -

HimmerLand sponsorerer for en værdi af 225.000,- DKK til KidsAid

HimmerLand er igen i 2024 en af de stolte sponsorer af den årlige KidsAid gallafest samt StjerneGolf, der har til formål at samle penge ind til syge og sårbare børn. Et sponsorat, der løber op i en værdi af 225.000,- DKK.

Arrangementet finder sted torsdag-lørdag den 29. – 31. august i HimmerLands faciliteter, og inkluderer blandt andet en stor gallamiddag med auktion, et netværksarrangement for de deltagende med musik og golfturnering for kendte stjerner og meget mere.

Programmet er nemlig fyldt i den gode sags tjeneste, og hvad indsamlingen præcist når op på i 2024, bliver spændende at følge med i, når gallamiddagen finder sted fredag den 30. august.

Udover en masse kendisser er HimmerLands egen Business Club (erhvervsnetværk) og så inviteret til gallamiddagen.

En der især håber på, at der bliver samlet godt med penge ind, er CEO i HimmerLand, Mette Ravn.

”Vi er meget glade for og utrolig stolte af endnu engang at have KidsAid i huset de næste par dage. Sponsoratet til KidsAid er vores længste af slagsen, vi støtter det hvert år, og vi er glade for at kunne være med til at gøre en forskel med at lægge faciliteter til et arrangement, der har til formål at samle penge ind til en god sag,” siger Mette Ravn.

KidsAid er en velgørende fond og organisation, der støtter syge og sårbare børn og unge samt deres familier i Danmark. Der skelnes ikke mellem diagnoser, og de hjælper derfor både kræftramte, kronisk syge, børn med psykiske diagnoser, sjældne lidelser mv.

Sekretariatschef i KidsAid er også glad for det gode samarbejde med HimmerLand.

”Vi er enormt glade for vi igen i år afholder StjerneGolf i HimmerLand. HimmerLand rummer alle de faciliteter, der skal til, for et storslået arrangement med mange gæster og aktiviteter.

Det er blevet lidt af en tradition, og det danner en fantastisk ramme, hvor stemningen er afgørende for vores indsamling til børnene. Vi glæder os til vi, igen næste, år kan afholde StjerneGolf her.” Siger Sekretariatschef Emma Rosenkrantz Holm fra KidsAid.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


HimmerLand er et resort beliggende mellem Aalborg og Aarhus blandt Vesthimmerlands smukke morænebakker lige ned til Sjørup Sø.

I HimmerLand er der 106 hotelværelser, som ligger med udsigt til resortets tre golfbaner.

I HimmerLand er der møde- og konferencefaciliteter mad plads til op til 700 personer. Der er plads til både store og små arrangementer i HimmerLands 20 møde- og konferencelokaler.

Foruden ophold og konference tilbyder HimmerLand et væld af aktivitetsmuligheder som golf, padel, golfsimulator, spa og wellness, fitness, minigolf, bowling og meget mere.

Hertil kommer et bredt gastronomisk udvalg, som varierer fra en sportsbar med sprøde pomfritter og saftige burgere til en klassisk hotelrestaurant med 2-, 3- og 4-retters menu til en prisvindende fine dining restaurant, som blander sig i toppen af den danske madscene.

Historie

Da Lars Larsen i 2007 overtog aktiverne i HimmerLand, gik resortet hurtigt fra en golfbane i Gatten til et resort med fokus på golf og spa. Siden har resortet kun udviklet sig yderligere, og i 2014 kunne man første gang byde velkommen til den internationale golfturnering Made in Denmark, som sidenhen skiftede navn til Made in HimmerLand.

I 2020 blev planerne for HimmerLands udvidelse, som skulle matche resortets ambition om at blive et helhjertet resort med internationalt fokus, for alvor sat i gang. HimmerLand skulle være mere end golf og spa, hvorfor Lars Larsen Group valgte at investere yderligere i resortet og tilføre både padelbaner, tennis, fodboldbane og en multihal.

I dag ejes HimmerLand af Lars Larsen Group.

Kontakt