Gå til indhold
HimmerLand udvider til glæde for hele familien

Pressemeddelelse -

HimmerLand udvider til glæde for hele familien

Trods coronakrise og midlertidig nedlukning er der ikke skruet ned for ambitionerne for Himmerland Golf & Spa Resort, der fra den 8. maj skifter navn til HimmerLand

Himmerland Golf & Spa Resort skipper golfen. I hvert tilfælde i navnet, der fra den 8. maj blot vil være HimmerLand.

”Som hjemsted for blandt andet European Tour-turneringen Made in Denmark er vores position inden for golf ubestridelig, og der er næppe nogen golfinteresserede, der ikke ved, at vi har et af Danmarks absolut bedste golfanlæg. Til gengæld er færre klar over, hvor mange muligheder vi tilbyder både til børnefamilier og til virksomheder, der har behov for faciliteter til møder eller konferencer. I løbet af de seneste år har vi udviklet os til meget mere end blot et golf og spa resort. Samtidig ønsker vi at blive en endnu mere integreret del af det fantastiske område, vi ligger i,” siger Hotelchef Jane Andersen.

Fortsætter investeringerne

Allerede i september 2019 lancerede bestyrelsesformand Jacob Brunsborg planerne om massive investeringer i HimmerLand.

Både i form af totalrenovering af samtlige hotelværelser og en række nye aktiviteter såsom multihal, padelbaner, sauna ved søen, paddleboards, trampoliner, kanoer og meget mere som supplement til allerede eksisterende muligheder såsom golf, spa & welness-afdeling, minigolf, bowling og svømmehal.

”Inden nedlukningen på grund af corona så vi en markant øget aktivitet indenfor konferencer og møder, og jeg er utrolig glad for, at familien bag HimmerLand har bedt mig og mine kolleger om at fortsætte investeringerne, så vi er helt klar til at give vores gæster en sublim oplevelse, når vi igen åbner dørene. Det glæder vi os til, og jeg håber, at nogle af de danskere, som måske havde planlagt en ferie i udlandet, i stedet vil bruge en sommeruge på at blive forkælet i HimmerLand. Jeg kan i hvert tilfælde garantere, at vi har noget for hele familien,” siger Hotelchef Jane Andersen.

Stor tro på fremtiden

Heller ikke bestyrelsesformand Jacob Brunsborg er i tvivl om, at fremtidsudsigterne er gode. ”Med golfbaner i verdensklasse og European Tour på programmet er det selvfølgelig klart, at golf altid vil spille en meget stor rolle for HimmerLand og i sig selv vil være et trækplaster for mange gæster. Men med investeringerne i mange nye, spændende, familievenlige aktiviteter kan vi byde på noget for alle. Det har været tydeligt at se over de seneste år, at mange flere børnefamilier har valgt at investere i et af de 300 feriehuse, der hører sammen med HimmerLand. Det er lige præcis det, vi ønsker, at stedet bliver til glæde for hele familien, også selvom man ikke spiller golf,” siger Jacob Brunsborg.

Derfor er han også glad for at kunne annoncere, at investeringerne i HimmerLand fortsætter som planlagt.

”Det er klart, at den seneste periode med corona og nedlukning har været meget speciel for rigtig mange mennesker i mange forskellige brancher, og det har da også ramt os hårdt. Men vi i familien tror på fremtiden og ønsker at investere i at gøre HimmerLand til et endnu bedre sted. Derfor glæder jeg mig også utrolig meget til, at vi igen kan invitere gæsterne indenfor til en smagsprøve af, hvad HimmerLand har at byde på,” siger Jacob Brunsborg.

Fakta om HimmerLand

  • 3 golfbaner: Old Course, New Course og Academy Course
  • 300 private feriehuse
  • 60 hotelværelser (24 familieværelser)
  • 24 feriehuse til udlejning
  • 2 restauranter – Brasseriet og Restauranten
  • Pizzeria
  • Spa & Wellness
  • Lokaler til privatfester – bryllup, konfirmation og lign.
  • 16 mødelokaler
  • Vinotek og kokkeskole
  • Egen eventafdeling
  • Svømmehal med 2 bassiner, spabad og vandrutsjebane
  • Bowlingcenter med 6 baner og restaurant
  • 50 nye golfbiler
  • Legerum og spillerum
  • Adventure Golf
  • Fitnesscenter
  • Mini-købmand
  • Cykeludlejning
  • Smukke løberuter
  • 40 ha. sø med badebro, sauna og vandaktiviteter

HimmerLand er ejet af familien bag Lars Larsen Group, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 34,7 milliarder DKK.

Læs mere om HimmerLands byggeambitioner her: https://himmerland.eu/himmerla...


HimmerLand er et resort med mange faciliteter i smukke naturomgivelser beliggende tæt ved Sjørup Sø.

Spa

HimmerLand rummer en stor spaafdeling med luksuriøse spabehandlinger, -områder og -oplevelser. Her er der alt fra kryoterapi til stor udendørs pool, sauna, snemaskine, boblebade og meget mere.

Gastronomi

HimmerLand har flere gastronomiske strenge at spille på. Fra stemningsfyldt hotelrestaurant Hul 19 til prisvindende fine dining restaurant HimmerRiget. Hertil en bowlingcafé med mulighed for hjemmelavede stenovnsbagte pizzaer.

Ophold

I HimmerLand er der 86 hotelværelser. Alle værelser er med egen terrasse eller balkon med udsigt til resortets golfbaner og Sjørup Sø.

Konference

I HimmerLand er der møde- og konferencefaciliteter mad plads til op til 700 personer. Der er plads til både store og små arrangementer i HimmerLands 19 møde- og konferencelokaler.

Golf

I HimmerLand kan man spille golf på hele tre baner. To 18-hullers golfbaner (Old Course og New Course) og én pay-&-play-golfbane med seks huller (Academy Course), hvor både nybegyndere og øvede kan blive udfordret.

Aktiviteter

I HimmerLand kan du lege MTB-cykler, spille Adventure Minigolf, bowle, leje SUP og Kano, spille kroket eller tage en tur i svømmehallen. Der er også gode løberuter, sauna til vinterbadning og meget mere.

HimmerLands historie

Da Lars Larsen i 2007 overtog aktiverne i HimmerLand, gik resortet hurtigt fra en golfbane i Gatten til et resort med fokus på golf og spa. Siden har resortet kun udviklet sig yderligere, og i 2014 kunne man første gang byde velkommen til den internationale golfturnering Made in Denmark, som sidenhen skiftede navn til Made in HimmerLand.

I 2020 blev planerne for HimmerLands udvidelse, som skulle matche resortets ambition om at blive et helhjertet resort med internationalt fokus, for alvor sat i gang. HimmerLand skulle være mere end golf og spa, hvorfor Lars Larsen Group valgte at investere yderligere i resortet og tilføre både padelbaner, tennis, fodboldbane og en multihal.

I dag ejes HimmerLand af Lars Larsen Group.

Kontakt

  • Overblik_Oktober_2023_Pano (1)-Pano
    Overblik_Oktober_2023_Pano (1)-Pano
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    10000 x 6171, 32,4 MB
    Download