Pressemeddelelse -
HimmerLand vil dykke ned i helhedsoplevelsen
HimmerLand fortsætter sine ambitiøse planer om at kunne tilbyde en unik gastronomisk oplevelse. Derfor kan man til efteråret 2020 byde velkommen til Sommelier Mathias Bang Andersen og Restaurantchef Kim Holmsgaard Toft, der skal hjælpe med at gøre de kulinariske ambitioner til virkelighed.

Med flere års erfaring fra henholdsvis Molskroen og Fusion i Aalborg er Mathias og Kim specialister i de unikke gæsteoplevelser. Og det er noget, der falder godt i hak med de himmerlandske ambitioner om at kunne tilbyde noget for enhver smag.
Det er dog ikke kun HimmerLand, der ser ansættelsen af Mathias og Kim som et godt match. Begge ser nemlig også frem til muligheden for at kunne sætte deres eget præg på de høje ambitioner.
”Jeg glæder mig til at kunne være med til at starte et nyt kapitel op i HimmerLand. Nu betyder vinen jo en del for mig, da jeg er uddannet sommelier, men vin behøver ikke være snobbet – alle skal kunne være med. Men når man får en god vin til maden, så plejer jeg at sige, at 1 plus 1 er lig med 3, og det giver i sidste ende en helt anden oplevelse,” siger den kommende Sommelier i HimmerLand Mathias Bang Andersen.
Specielt helhedsoplevelsen betyder meget for den kommende assisterende restaurantchef Kim Holmsgaard Toft.
”HimmerLand har sat barren meget højt for fremtiden, og det tænder mig rigtig meget at være en del af den udvikling, de har gang i. Jeg brænder for at skabe den bedst mulige oplevelse for gæsten, og jeg glæder mig til at udleve HimmerLands høje ambitioner sammen med Mathias og mine andre nye kollegaer,” siger Kim Holmsgaard Toft.
Et naturligt skridt
For Restaurantchef Mette Andersen er ansættelsen af Kim og Mathias endnu et eksempel på HimmerLands store kulinariske ambitioner, der skal sætte helhedsoplevelsen i fokus.
”Med ansættelsen af Mathias og Kim åbner vi op for et helt nyt gastronomisk univers,” forklarer Mette Andersen, og fortsætter:
”Det er et naturligt skridt for os at udvide vores personale med endnu to specialister, og jeg glæder mig til at vi kan tilbyde alle vores gæster et endnu bredere sortiment af unikke oplevelser, hvor der er fokus på hele rejsen fra man kommer til man tjekker ud.”
Foruden udviklingen af vinkortet og helhedsoplevelsen i Restauranten og Brasseriet kommer Mathias og Kim også til at have ansvaret for HimmerLands nyåbnede vinotek, der blandt andet kan tilbyde selskaber og virksomheder et unikt indblik i vinens verden.
Mathias tiltræder stillingen den 1. oktober 2020, og Kim følger trop den 1. november 2020.
HimmerLand er et resort med mange faciliteter i smukke naturomgivelser beliggende tæt ved Sjørup Sø.
Spa
HimmerLand rummer en stor spaafdeling med luksuriøse spabehandlinger, -områder og -oplevelser. Her er der alt fra kryoterapi til stor udendørs pool, sauna, snemaskine, boblebade og meget mere.
Gastronomi
HimmerLand har flere gastronomiske strenge at spille på. Fra stemningsfyldt hotelrestaurant Hul 19 til prisvindende fine dining restaurant HimmerRiget. Hertil en bowlingcafé med mulighed for hjemmelavede stenovnsbagte pizzaer.
Ophold
I HimmerLand er der 86 hotelværelser. Alle værelser er med egen terrasse eller balkon med udsigt til resortets golfbaner og Sjørup Sø.
Konference
I HimmerLand er der møde- og konferencefaciliteter mad plads til op til 700 personer. Der er plads til både store og små arrangementer i HimmerLands 19 møde- og konferencelokaler.
Golf
I HimmerLand kan man spille golf på hele tre baner. To 18-hullers golfbaner (Old Course og New Course) og én pay-&-play-golfbane med seks huller (Academy Course), hvor både nybegyndere og øvede kan blive udfordret.
Aktiviteter
I HimmerLand kan du lege MTB-cykler, spille Adventure Minigolf, bowle, leje SUP og Kano, spille kroket eller tage en tur i svømmehallen. Der er også gode løberuter, sauna til vinterbadning og meget mere.
HimmerLands historie
Da Lars Larsen i 2007 overtog aktiverne i HimmerLand, gik resortet hurtigt fra en golfbane i Gatten til et resort med fokus på golf og spa. Siden har resortet kun udviklet sig yderligere, og i 2014 kunne man første gang byde velkommen til den internationale golfturnering Made in Denmark, som sidenhen skiftede navn til Made in HimmerLand.
I 2020 blev planerne for HimmerLands udvidelse, som skulle matche resortets ambition om at blive et helhjertet resort med internationalt fokus, for alvor sat i gang. HimmerLand skulle være mere end golf og spa, hvorfor Lars Larsen Group valgte at investere yderligere i resortet og tilføre både padelbaner, tennis, fodboldbane og en multihal.
I dag ejes HimmerLand af Lars Larsen Group.