Pressemeddelelse -
Nyt samarbejde mellem Golfhuse.dk og Nybolig Vesthimmerland – Aars
Golfhuse.dk har fra d.d. indgået aftale om samarbejde med Nybolig Vesthimmerland – Aars.

Med det nye samarbejde er der grobund for et stærkt setup i salget af golfhusene i HimmerLand, udtaler Golfdirektør i HimmerLand, Thomas Nielsen.
Thomas Nielsen fra HimmerLand vil med sit store netværk blandt andet være den drivende kraft i at finde interesserede købere til golfhusene, hvorefter Nybolig Vesthimmerland – Aars vil stå for salg og markedsføring af boligen.
Salget går lige p.t. forrygende. Med dette nye samarbejde og den rivende udvikling HimmerLand er i, så er vi sikre på, at salget også fremadrettet bliver en succes.
HimmerLand er et resort med mange faciliteter i smukke naturomgivelser beliggende tæt ved Sjørup Sø.
Spa
HimmerLand rummer en stor spaafdeling med luksuriøse spabehandlinger, -områder og -oplevelser. Her er der alt fra kryoterapi til stor udendørs pool, sauna, snemaskine, boblebade og meget mere.
Gastronomi
HimmerLand har flere gastronomiske strenge at spille på. Fra stemningsfyldt hotelrestaurant Hul 19 til prisvindende fine dining restaurant HimmerRiget. Hertil en bowlingcafé med mulighed for hjemmelavede stenovnsbagte pizzaer.
Ophold
I HimmerLand er der 86 hotelværelser. Alle værelser er med egen terrasse eller balkon med udsigt til resortets golfbaner og Sjørup Sø.
Konference
I HimmerLand er der møde- og konferencefaciliteter mad plads til op til 700 personer. Der er plads til både store og små arrangementer i HimmerLands 19 møde- og konferencelokaler.
Golf
I HimmerLand kan man spille golf på hele tre baner. To 18-hullers golfbaner (Old Course og New Course) og én pay-&-play-golfbane med seks huller (Academy Course), hvor både nybegyndere og øvede kan blive udfordret.
Aktiviteter
I HimmerLand kan du lege MTB-cykler, spille Adventure Minigolf, bowle, leje SUP og Kano, spille kroket eller tage en tur i svømmehallen. Der er også gode løberuter, sauna til vinterbadning og meget mere.
HimmerLands historie
Da Lars Larsen i 2007 overtog aktiverne i HimmerLand, gik resortet hurtigt fra en golfbane i Gatten til et resort med fokus på golf og spa. Siden har resortet kun udviklet sig yderligere, og i 2014 kunne man første gang byde velkommen til den internationale golfturnering Made in Denmark, som sidenhen skiftede navn til Made in HimmerLand.
I 2020 blev planerne for HimmerLands udvidelse, som skulle matche resortets ambition om at blive et helhjertet resort med internationalt fokus, for alvor sat i gang. HimmerLand skulle være mere end golf og spa, hvorfor Lars Larsen Group valgte at investere yderligere i resortet og tilføre både padelbaner, tennis, fodboldbane og en multihal.
I dag ejes HimmerLand af Lars Larsen Group.