Pressemeddelelse -
Hydroscand Special Hoses er PED-certificeret – en garanti for kvalitet og sikkerhed
Hydroscand Special Hoses har igen modtaget PED-certificering uden nogen afvigelser – et vidnesbyrd om virksomhedens høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder. Certificeringen muliggør CE-mærkning, som garanterer, at produkterne er både sikre og sporbare, hvilket giver kunderne tryghed under hele processen.
Hydroscands specialafdeling og produktionscenter Special Hoses i Motala er igen blevet certificeret efter PED (Pressure Equipment Directive) – denne gang uden afvigelser. Certificeringen, der gælder i tre år, er en klar bekræftelse på, at Hydroscands produkter og processer lever op til de højeste kvalitets- og sikkerhedskrav.
– Special Hoses har nu været PED-certificeret i yderligere 3 år, og til vores store glæde, uden nogen afvigelser. Det er et kvalitetsstempel, som vi er meget stolte af, siger Halit Omeragic, Salgschef for tekniske produkter hos Hydroscand.
PED (Pressure Equipment Directive), eller Trykudstyrsdirektivet på dansk, er et europæisk direktiv, der regulerer design, fremstilling og vurdering af trykbærende udstyr inden for EU og EØS. Direktivet gælder for udstyr med et internt tryk over 0,5 bar og har til formål at beskytte mennesker, ejendom og miljø. At være certificeret efter PED er et bevis på, at produkterne er sikre, af høj kvalitet og at alle relevante forskrifter og krav er overholdt.
PED-certificeringen betyder, at Hydroscand Special Hoses kan fremstille, svejse og CE-mærke tryksatte produkter.
– Det er en stor fordel for vores kunder, at vi kan CE-mærke vores metalslanger efter behov. Det viser, at vi har lavet alle de nødvendige beregninger og test, så produktet er sikkert at bruge og lever op til alle lovkrav, siger Halit.
For kunderne betyder det, at Hydroscand Special Hoses kan tage sig af hele processen: fra valg af den rigtige slange til det rigtige tryk og temperatur, til at lave beregninger og udføre de nødvendige tests til CE-mærkning. Et CE-mærket produkt er ikke kun sikkert at bruge, men også fuldt sporbart – hvilket giver langsigtet sikkerhed for kunden.
– For mig er det en stor faglig stolthed, at vi igen bliver certificeret. Det viser, at vi er en leverandør at stole på, som altid tænker på kundens bedste og leverer sikre produkter af høj kvalitet til deres behov, siger Rickard Öreteg, Site Manager hos Hydroscand Special Hoses.
Certificeringen understreger Hydroscand Special Hoses' forpligtelse til kvalitet og sikkerhed i alle led i produktionen, og giver kunderne den bedst mulige garanti for et sikkert og korrekt fremstillet produkt.
Related links
Emner
Kategorier
Regions
Om Hydroscand
Familievirksomheden Hydroscand blev grundlagt i Stockholm i 1969 og er i dag den førende på markedet inden for slanger og hydraulikkomponenter i Skandinavien.
På globalt plan er vi repræsenteret med virksomheder i 20 lande, og vi tilbyder prisvenlige tjenester og løsninger inden for slanger, hydraulikkomponenter og andre relaterede produkter.
I Danmark har Hydroscand butikker over hele landet og en landsdækkende mobil slangeservice kendt under mærket SlangExpress.
Det er vores mål altid at befinde os i nærheden af kunden med et erfarent personale, et komplet sortiment og innovative tjenester.
Velkommen til Hydroscand!