Nyhed —
Hyundai STARIA – en ny elektrisk minibus med plads til op til ni personer lander snart
Hyundai udvider nu sit elektriske modelprogram med den helt nye STARIA Electric – en fuldelektrisk minibus i en syv- eller ni-personers version. STARIA kombinerer rummelighed og fleksibilitet med elektrisk mobilitet og ankommer til Danmark allerede i løbet af september.
STARIA bliver Hyundais første elektriske minibus og træder ind i et segment, hvor udbuddet af fuldelektriske MPV’er stadig er begrænset. Med plads til op til ni personer, lang rækkevidde på op til 430 km og hurtig opladning kombinerer STARIA fleksibilitet og komfort med moderne elektrisk mobilitet.
STARIA fås med enten syv eller ni sæder, og som den eneste i segmentet tilbyder den 800 V-hurtigopladningsteknologi, der gør det muligt at oplade batteriet fra 10–80% på blot ca. 20 minutter. Dette giver en unik kombination af fleksibilitet, lang rækkevidde og praktisk opladning i hverdagen.
Uanset variant er STARIA udstyret med en 160 kW-elmotor og et 84 kWh-batteri, der giver op til 430 km rækkevidde (WLTP) og kan trække op til 2.000 kg.
Rummelig kabine med fokus på komfort
Indvendigt byder STARIA på en rummelig og generøs kabine med fladt gulv og fleksible sædekonfigurationer. Det skaber en eksklusiv, loungelignende atmosfære, samtidig med at kabinen kan tilpasses forskellige behov.
De store glasflader giver bilen et moderne og eksklusivt udtryk, samtidig lukker de masser af lys ind i kabinen og understreger oplevelsen af plads og åbenhed.
Eksteriøret er moderne og aerodynamisk med lukket front, plane overflader og en gennemgående vandret lyssignatur. Brede skydedøre og en stor bagklap gør det nemt at komme ind og ud af bilen og giver god adgang til kabine og bagagerum.
Tre udstyrsvarianter
STARIA fås i tre udstyrsvarianter, der hver især er målrettet forskellige behov:
- Shuttle (9-personers)
- LUXURY (7-personers)
- VIP (7-personers)
Shuttle-versionen har plads til ni personer fordelt på tre rækker efter en 3+3+3-konfiguration. Første række har tre pladser med førersæde samt et dobbeltforsæde, mens anden række består af tre separate eller delte sæder, der kan forskydes frem og tilbage. På tredje række finder man en traditionel bænk med tre siddepladser, som både kan forskydes og foldes fladt ned.
I de 7-personers versioner er kabinen indrettet i en 2+2+3-konfiguration. Første række har to komfortable forsæder, mens anden række byder på to eksklusive kaptajnsæder – de såkaldte Premium Relaxation Seats. Sæderne kan justeres, forskydes og lænes langt tilbage, så komfort er i højsædet. På tredje række er der tre siddepladser på en traditionel bænk, som ligeledes kan forskydes og foldes fladt ned.
Shuttle – masser af udstyr som standard
Allerede i Shuttle-versionen er STARIA spækket med komfort, teknologi og sikkerhedsudstyr. Her får man blandet andet 12.3” digital instrumentering, 12.3” touchskærm med navigation, trådløs Apple Carplay og Android Auto, Bluelink samt klimaanlæg foran og bagi.
Derudover byder Shuttle på 360-graders kamera, adaptiv fartpilot med Stop og Go-funktion, aktiv blindvinkel-assistent, Bluetooth med stemmegenkendelse, elektrisk førersæde med lændestøtte, el-klapbare sidespejle med varmeog E-shift-by-wire-gearvælger.
Batterivarmer, indvendigt V2L-stik, LED-forlygter, opvarmet ladeport, paddle shift til justering af regenerativ bremsning, parkeringssensor foran, bagpå og i siderne samt varme i rat og forsæder er også en del af udstyret. USB-oplader ved alle sæderækker, blindvinkelkamera, udvendig V2L-adapter, varmepumpe, OTA-softwareopdatering og en række avancerede førerassistentsystemer fuldender udstyrspakken.
LUXURY – ekstra komfort og luksus
Med LUXURY får man endnu mere komfort og luksus. Udstyret omfatter også på akustisk forrude og et førsteklasses BOSE-lydsystem samt varme og ventilation i sæderne på både første og anden sæderække. De bagerste sideruder har mørktonede bagruder, mens kabinekameraet gør det nemt at holde øje og tale med børnene på anden sæderække.
LUXURY byder desuden på elbetjente skydedøre og bagklap, elektriske forsæder, højdejusterbart armlæn til forsædepassageren og trådløs opladning af mobiltelefon. Kabinen er beklædt med eksklusivt Nappa-læder, mens anden sæderække byder på justerbare relaxation-sæder. Manuelle solgardiner på anden og tredje sæderække bidrager samtidig til en behagelig og afslappet kabine.
Et integreret kommunikationssystem gør det muligt at kommunikere mellem forreste og bagerste sæderække. Hertil kommer LED-forlygter med Cube-design, nær- og fjernlys samt fjernlysassistent. Kabinen fuldendes af en lofthimmel i ruskind og elegante alu-pedaler.
VIP – komfort på højeste niveau
VIP-versionen med syv sæder løfter komforten til et endnu højere niveau. De to eksklusive enkeltsæder på anden sæderække har massage, integrerede flyborde, armlæn og trådløs opladning af mobiltelefon, så passagererne kan læne sig tilbage og nyde turen i komfortable omgivelser.
Et elbetjent soltag med både skyde- og vippefunktion lukker ekstra lys ind i kabinen, mens det eksklusive indtræk i Anilin-læder understreger VIP-versionens luksuriøse karakter. De to VIP-sæder har desuden integrerede USB-opladere, så passagererne nemt kan holde deres elektroniske enheder opladet undervejs.
Priser – garanti
Priser? Dem afslører vi lidt senere. Til gengæld er én ting allerede på plads: STARIA leveres med 5 års fabriksgaranti helt uden kilometerbegrænsning. Det betyder, at man kan køre så mange kilometer, man vil, i løbet af de første fem år og stadig være dækket af garantien mod fejl og fabrikationsmangler.
Specifikationer:
Drivlinje og ydeevne | |
Drivlinje | Fuldt elektrisk |
Drivhjulsplacering | Forhjulstræk |
Elmotor effekt | 160 kW (218 hk) |
Maximalt drejningsmoment | 350 Nm |
Batterikapacitet | 84 kWh lithium-ion |
Elektrisk arkitektur | 800-volt system |
Anslået WLTP-rækkevidde | Op til 430 km |
Tophastighed | 184 km/t |
Trækkapacitet med bremser | Op til 2.000 kg |
Trækkapacitet den bremser | 750 kg |
Opladning | |
DC-hurtigopladning | 10–80% på ca. 20 minutter |
AC-opladning | 11 kW onboard charger |
Opladningsstik | Placeret foran |
Vehicle-to-Load (V2L) | Strømudtag både indvendigt og udvendigt |
Dimensioner og kapaciteter | |
Længde | 5.253 mm |
Bredde | 1.997 mm |
Højde | 1.990 mm |
Akselafstand | 3.273 mm |
Frihøjde | 186 mm |
Hjul | 17” alufælge |
Indvendig volumen | 431 L (Luxury/VIP), 1.303 L (Shuttle) |
Bagdørsåbning (bredde/højde) | 1.400 / 1.220 mm |
Skydedørsåbning (bredde) | 870 mm |