Gå til indhold
Hyundai er nu klar med priser på IONIQ 5 N med 650 hk og en topfart på 260 km/t

Pressemeddelelse -

Hyundai er nu klar med priser på IONIQ 5 N med 650 hk og en topfart på 260 km/t

IONIQ 5 N er den første elektriske N-model fra Hyundai, der med sin enestående kraft sætter nye standarder for elektriske sportsvogne. Med to elmotorer rammer ydelsen op til 650 hk og så kan den accelerere fra 0-100 på bare 3,4 sekunder og en topfart på hele 260 km/t. Præstationen, lyden og responsen er på et højt niveau, og i Storbritannien har TopGear allerede kåret den til "Car of the Year". Pris fra 599.995 kr.

Den helt nye Hyundai IONIQ 5 N er en sportslig udgave af den populære IONIQ 5, og er den første helt elektriske N-model fra Hyundai. Som de øvrige N-modeller er IONIQ 5 N ikke kun en fryd for øjet. Den kan også levere en imponerende ydelse og køreegenskaber – helt op til 650 hk, når N Grin Boost er aktiveret.

IONIQ 5 N, der forventes lanceret i foråret 2024, tilbydes i to forskellige udstyrsvarianter: IONIQ 5 N, som starter fra 599.995 kr., og IONIQ 5 N Performance, som starter fra 619.995 kr. Begge med 4WD.

IONIQ 5 N er baseret på E-GMP-platformen med avanceret N-teknologi og ekspertise fra både motorsport og N’s avancerede elektriske rullelaboratorier bl.a. med N Vision 74. Det betyder også, at IONIQ 5 N har 800 volt teknologi, som IONIQ 5.

”IONIQ 5 N er lavet til køreglæde og sjov, og den er fuld af teknologi og innovation, der rykker grænserne for en elbil og performancebil. Derfor glæder vi os meget til at introducere bilen i Danmark, og med en pris fra 599.995 kr. er IONIQ 5 N et ambitiøst bud på en sportsvogn, ”siger pressechef Annegrethe Skovby hos Hyundai Danmark og fortsætter:

”Det ekstraordinære er, at den kraftfulde ydeevne er kombineret med et smart SUV-design, som gør, at der også er tale om en rummelig og praktisk bil, der både kan flytte sig og har plads til hverdagens gøremål.”

IONIQ 5 har altid haft et skulpturelt design, og det fortsætter med den helt nye IONIQ 5 N. Det aerodynamiske design, de markante linjer og den unikke frontgrill skaber et visuelt mesterværk, der samtidig bidrager til at reducere luftmodstanden og øge bilens effektivitet. Langs kofangeren markeres bilens lavtliggende position med en sportslig rød linje.

Bagerst understøtter den fremtrædende, vingeformede N-spoiler den aerodynamiske performance, godt hjulpet på vej af de bagerste luftudtag. Designet efterlader et klart indtryk af en bil med store evner og høj performance.

Derudover kommer den med et helt nyt og større batteri på 84 kWh med en rækkevidde på op til 448 km.

Fra familiebil til hverdagsracerbil
IONIQ 5 N er ikke kun hurtig på lige stækninger. Den har også imponerende køreegenskaber på kurvede veje. Bilens chassis er stift, hvilket giver en god stabilitet og præcis styring. IONIQ 5 N har også en avanceret affjedring, der giver en komfortabel kørsel, samtidig med at den er i stand til at håndtere høje hastigheder og skarpe sving. IONIQ 5 N er en hverdagsracer med N e-shift, N Grin Boost, der åbner op for bilens maksimale kræfter og øger effekten fra 609 hk til 650 hk og N Active Sound+, der giver en ægte sportsvognsfølelse med gearskifte og motorlyd som i en fuldblods fossil sportsvogn. Indtil videre er IONIQ 5 N den eneste serieproducerede elbil med simulerede gearskift.

Men det er ikke kun bilens mekaniske egenskaber, der gør IONIQ 5 N til en imponerende bil. Den er også fyldt med avanceret teknologi, der er med til at gøre køreoplevelsen mere sjov. Blandt andet er IONIQ 5 N spækket med avancerede N-funktioner for endnu højere ydelse. Dette inkluderer N- batteriprækonditionering, som trækker på den eksterne strømkilde i stedet for bilens batteri, N Race, N Pedal, som bl.a. forbedrer bilens agilitet i sving ved præcis dosering af gassen, N Brake Regen, N Drift Optimizer, som hjælper med at opretholde balancen under drift ved hjælp af det elektroniske spærredifferentiale og ESC, N Torque Distribution, der gør det muligt frit at justere på kræfter mellem for- og baghjul med i alt 11 niveauer. Derudover har den N Road Sense, Track SOC og N Launch Control. Med N Launch Control går IONIQ 5 N fra 0-100 på bare 3,4 sekunder.

Indvendigt er IONIQ 5 også fyldt med teknologi. Den har en stor 12.3” touchskærm, og 12.3” digital instrumentering, der bl.a. viser bilens hastighed og køredata, så føreren altid kan holde øje med bilens præstationer. N-sportssæder er placeret lavt for at give den helt rigtige sportsfornemmelse og er udstyret med N-logo og lys. IONIQ 5 N har også avanceret Bose-lydsystem, der giver en fantastisk lydoplevelse, uanset om man lytter til musik eller motorlyd.

Motoren og ydelsen af IONIQ 5 N er imponerende og formår at levere en køreoplevelse, der er både kraftfuld og smidig. Samtidig er det en bil, der er designet til at imponere på landvejen og på racerbanen, og som vil give enhver bilentusiast en oplevelse for livet.

Priser og udstyrsliste kan ses her

Related links

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Hyundai Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding. Hyundais dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 5 års garanti uden kilometerbegrænsning.

Hyundai tog hul på en ny epoke med elbilen IONIQ 5, der agerer spydspids i mærkets e-mobilitet. IONIQ 5 er starten på en helt ny familie af ebiler, der med tiden vil dække mange forskellige segmenter.

Kontakt

Annegrethe Skovby

Annegrethe Skovby

Pressekontakt PR & Event manager 42 14 11 59

Relateret materiale

Om os

Hyundai Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding.
Som et topmoderne bilmærke står Hyundai for udvikling af innovative, stærke og veludstyrede biler til konkurrencedygtige priser. Derudover er vi i særlig grad kendt for vores enestående 5 års garanti uden kilometerbegrænsning. Hyundai er i front i udviklingen af bæredygtige biler inden for el, hybrid og brint. De seneste år har igangsat en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med modeller som KONA, TUCSON og Santa Fe, men også modeller som i10, i20 og i30 er populære hos danskerne. Med elbilen IONIQ 5 har Hyundai har taget hul på en ny epoke. IONIQ 6 er den seneste skud på stammen i IONIQ-familien. En banebrydende, elektrisk sedan med imponerende rækkevidde og hurtige ladetider. Det er ikke for sjov, at den er udnævnt som Årets Bil i Verden 2023 – nøjagtig ligesom IONIQ 5 blev året forinden. IONIQ 5 var starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange segmenter. Den næste i rækken bliverden store SUV, IONIQ 7. Den bliver IONIQ-familiens hidtil største bil – en fuldt elektrisk og avanceret SUV, som er designet ud fra konceptbilen 'SEVEN', som blev præsenteret på AutoMobility LA i november 2021.

Hyundai Danmark
Korsvej 1
6000 Kolding
Danmark