Pressemeddelelse -
Hyundai IONIQ 6 N kåret til World Performance Car 2026
Den fuldelektriske Hyundai IONIQ 6 N er blevet kåret som World Performance Car 2026. Dermed er det femte år i træk, at Hyundai er blevet hædret ved World Car Awards.
Hyundai har de seneste år markeret sig stærkt ved World Car Awards. I 2022 blev IONIQ 5 hædret i hele tre kategorier: World Car of the Year, World Electric Vehicle og World Car Design. Året efter fulgte IONIQ 6 trop og sikrede titlen som World Car of the Year 2023.
I 2024 tog den vilde, fuldt elektriske IONIQ 5 N tronen som World Performance Car, og i 2025 blev den charmerende bybil INSTER hædret som World Electric Vehicle.
I 2026 fortsatte succesen med IONIQ 6 N, som nu kan kalde sig World Performance Car 2026. Fem år i træk har Hyundai dermed vist, at mærket ikke bare mestrer elbiler og performance, men også design og innovation på højt niveau.
"Vi er rigtig glade for, at IONIQ 6 N har fået denne anerkendelse fra World Car Awards-juryen, der består af 98 motorjournalister fra 33 lande,” siger Annegrethe Skovby, pressechef hos Hyundai Danmark. “IONIQ 6 N er ikke kun en teknologisk avanceret og højtydende bil – den er også meget underholdende at køre. Den kombinerer kraft, præcision og køreglæde på en måde, der virkelig bringer smil frem, både på vejen og på banen.”
Banebrydende teknologi og performance
IONIQ 6 N blev kåret som verdens bedste performancebil takket være en unik kombination af elektrisk kraft og førerfokuseret teknologi, der gør den lige velegnet på banen som på vejen. Bilen leverer enestående ydeevne med op til 641 hk via N Grin Boost og accelererer fra 0 til 100 km/t på blot 3,2 sekunder.
Føreroplevelsen er optimeret med N e-Shift, der giver følelsen af et rigtigt gearskifte, mens N Active Sound+ skaber en engagerende lydoplevelse. Samtidig sikrer det avancerede 84,0 kWh-batteri, at bilen kan oplades fra 10 til 80 % på cirka 18 minutter med en 350 kW-oplader under optimale forhold.
IONIQ 6 N forventes at blive lanceret i Danmark til maj. Prisen er endnu ukendt.
De seneste fem års World Car Awards-sejre inkluderer:
- 2026: IONIQ 6 N – World Performance Car
- 2025: INSTER – World Electric Vehicle.
- 2024: IONIQ 5 N – World Performance Car
- 2023: IONIQ 6 – World Car of the Year, World Electric Vehicle og World Car Design.
- 2022: IONIQ 5 – World Car of the Year
Emner
Kategorier
Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.
Hyundai Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding. Hyundais dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 5 års garanti uden kilometerbegrænsning.
Hyundai tog hul på en ny epoke med elbilen IONIQ 5, der agerer spydspids i mærkets e-mobilitet. IONIQ 5 er starten på en helt ny familie af ebiler, der med tiden vil dække mange forskellige segmenter.