Gå til indhold
Hyundai sænker prisen på TUCSON Plug-in Hybrid med 25.000 kr.
Hyundai sænker prisen på TUCSON Plug-in Hybrid med 25.000 kr.

Pressemeddelelse -

Hyundai sænker prisen på TUCSON Plug-in Hybrid

Prisen på den veludstyrede SUV Hyundai TUCSON Plug-in Hybrid, sættes nu ned med 25.000 kr., således at priserne nu starter ved 338.995 kr. – og det er endda uden, at den går ned på udstyr. Samtidig fås den til hurtig levering.

Hyundai har valgt at sænke prisen på SUV’en TUCSON Plug-in Hybrid med 25.000 kr. Et prisfald der går igen på de forskellige udstyrsniveauer, lige fra Essential og Advanced til den sporty N Line.

Får meget for 338.995 kr.
Hyundai TUCSON Plug-in Hybrid har længe været populær blandt danskerne, der er faldet for det høje udstyrsniveau, og trygheden ved at kombinere en elmotor, der kan klare de kortere afstande for eksempel inde i byerne, og en brændstofmotor, der giver ro og rækkevidde på de længere ture.

De nye priser på TUCSON Plug-in Hybrid starter fra 338.995 kr., og her får man 265 hk, firehjulstræk, op til 62 km på el samt et højt udstyrsniveau, heriblandt digital instrumentering, 8” touchskærm, 19” alufælge, Apple CarPlay og Android Auto, varme i forsæder og rat, bakkamera, baksensor og Smart Key. Sikkerhedsudstyret er også ganske omfattende med udvidet automatisk nødbremse, der genkender både fodgængere og cyklister, adaptiv fartpilot, vognbaneassistent med følgefunktion, aktiv vognbaneassistent og skiltegenkendelse.

Vælger man Advanced, der nu starter fra 375.995 kr., får man yderligere udstyr som bl.a. 10,25” touchskærm, LED-forlygter, navigation med dansk tale, p-sensor både i for og bag, varme i bagsædet, 3-zonet klimaanlæg, trådløs opladning af mobiltelefon samt aktiv blindvinkel-sensor.

Den såkaldte N Line-version har en ekstra sportslig og markant fremtoning – både på ydersiden og i interiøret. Lige fra en unik kølergrill i N-design, alu-pedaler til dobbeltudstødning, sportssæder, rat og gearvælger med N-logo, røde kontrastsyninger og meget mere. Priserne starter nu fra 391.995 kr.

Priserne gælder et begrænset antal biler og kræver indregistrering senest 31/12 2023.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Hyundai Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding. Hyundais dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 5 års garanti uden kilometerbegrænsning.

Hyundai tog hul på en ny epoke med elbilen IONIQ 5, der agerer spydspids i mærkets e-mobilitet. IONIQ 5 er starten på en helt ny familie af ebiler, der med tiden vil dække mange forskellige segmenter.

Kontakt

Annegrethe Skovby

Annegrethe Skovby

Pressekontakt PR & Event manager 42 14 11 59

Om os

Hyundai Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding.
Som et topmoderne bilmærke står Hyundai for udvikling af innovative, stærke og veludstyrede biler til konkurrencedygtige priser. Derudover er vi i særlig grad kendt for vores enestående 5 års garanti uden kilometerbegrænsning. Hyundai er i front i udviklingen af bæredygtige biler inden for el, hybrid og brint. De seneste år har igangsat en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med modeller som KONA, TUCSON og Santa Fe, men også modeller som i10, i20 og i30 er populære hos danskerne. Med elbilen IONIQ 5 har Hyundai har taget hul på en ny epoke. IONIQ 6 er den seneste skud på stammen i IONIQ-familien. En banebrydende, elektrisk sedan med imponerende rækkevidde og hurtige ladetider. Det er ikke for sjov, at den er udnævnt som Årets Bil i Verden 2023 – nøjagtig ligesom IONIQ 5 blev året forinden. IONIQ 5 var starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange segmenter. Den næste i rækken bliverden store SUV, IONIQ 7. Den bliver IONIQ-familiens hidtil største bil – en fuldt elektrisk og avanceret SUV, som er designet ud fra konceptbilen 'SEVEN', som blev præsenteret på AutoMobility LA i november 2021.

Hyundai Danmark
Korsvej 1
6000 Kolding
Danmark