Gå til indhold
Hyundai IONIQ 5 kan igen bestilles.
Hyundai IONIQ 5 kan igen bestilles.

Pressemeddelelse -

Hyundais prisvindende IONIQ 5 er tilbage

Faktisk har Hyundai IONIQ 5 aldrig været væk, men som så mange andre bilproducenter har Hyundai også været påvirket af manglende komponenter, mikrochips mv. Det har i en periode betydet, at det ikke har været muligt at bestille Årets Bil anno 2022. Men det ændrer sig heldigvis nu. IONIQ 5 kan igen bestilles.

Hyundai IONIQ 5 tog ikke blot samtlige motorjournalister verden over med storm, da den blev lanceret i 2021. Også bilkøberne var i den grad begejstrede for den banebrydende elbil, som sidenhen er solgt i mange tusinde eksemplarer på verdensplan. Danmark er ingen undtagelse med lige godt 1.500 biler på de danske veje. Men den store efterspørgsel har også været medvirkende til lange leveringstider.

”Kombinationen af manglende komponenter fra underleverandører og en ekstremt stor efterspørgsel, har desværre medført lange leveringstider. Og til stor ærgrelse har vi, i en periode, været nødt til at stoppe for bestillinger af IONIQ 5.

Derfor er det også med glæde, at vi nu kan meddele, at de første 2023-modeller er lige på trapperne til levering til vores meget tålmodige kunder, og at vi igen åbner for bestilling af vores prisvindende elbil,” udtaler pressechef for Hyundai Danmark, Annegrethe Skovby.

Hyundai IONIQ 5 - værd at vente på
Meldingerne fra de mange danske bilejere, der nu har kørt i IONIQ 5 i en længere periode, bekræfter i den grad, hvorfor den blev kåret til Årets Bil i 2022, og hvorfor den er værd at vente på. Især design og køreegenskaber har høstet mange roser – det samme gør batteriets ladetid og rækkevidde.

”IONIQ 5 er bygget på Hyundais specialudviklede arkitektur til el-biler, Electric-Global Modular Platform (E-GMP), der giver mulighed for lynhurtig opladning fra 10 til 80 procent på bare 18 minutter og op til 100 km på bare fem minutter ved hurtiglader med 350 kW. Rækkevidde er selvfølgelig ikke ligegyldigt, men betyder alt andet mindre, når opladning kan gøres så hurtigt og effektivt. Også dét er med til at gøre IONIQ 5 til noget helt særligt,” siger pressechef for Hyundai Danmark, Annegrethe Skovby.

IONIQ 5 fås med batteristørrelse på enten 58 kWh eller 77,4 kWh i enten baghjulstræk eller firehjulstræk. Vælger man modellen med 58 kWh har bilen en rækkevidde op til 384 km. Vælger du derimod model-len med 77,4 kWh har man en rækkevidde på op til 507 km. Mens firehjulstrækkeren med 77,4 kWh har en rækkevidde på op til 481 km på én opladning.

Priserne starter ved 374.995 kr. med batteristørrelsen på 58 kWh kaldet Standard Range. Long Range med 77,4 kWh koster fra 399.995 kr.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Hyundai Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding. Hyundais dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 5 års garanti uden kilometerbegrænsning.

Hyundai tog hul på en ny epoke med elbilen IONIQ 5, der agerer spydspids i mærkets e-mobilitet. IONIQ 5 er starten på en helt ny familie af ebiler, der med tiden vil dække mange forskellige segmenter.

Kontakt

Annegrethe Skovby

Annegrethe Skovby

Pressekontakt PR & Event manager 42 14 11 59

Relateret materiale

Om os

Hyundai Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding.
Som et topmoderne bilmærke står Hyundai for udvikling af innovative, stærke og veludstyrede biler til konkurrencedygtige priser. Derudover er vi i særlig grad kendt for vores enestående 5 års garanti uden kilometerbegrænsning. Hyundai er i front i udviklingen af bæredygtige biler inden for el, hybrid og brint. De seneste år har igangsat en modeloffensiv indenfor SUV-segmentet med modeller som KONA, TUCSON og Santa Fe, men også modeller som i10, i20 og i30 er populære hos danskerne. Med elbilen IONIQ 5 har Hyundai har taget hul på en ny epoke. IONIQ 6 er den seneste skud på stammen i IONIQ-familien. En banebrydende, elektrisk sedan med imponerende rækkevidde og hurtige ladetider. Det er ikke for sjov, at den er udnævnt som Årets Bil i Verden 2023 – nøjagtig ligesom IONIQ 5 blev året forinden. IONIQ 5 var starten på en helt ny familie af elbiler, der med tiden ville dække mange segmenter. Den næste i rækken bliverden store SUV, IONIQ 7. Den bliver IONIQ-familiens hidtil største bil – en fuldt elektrisk og avanceret SUV, som er designet ud fra konceptbilen 'SEVEN', som blev præsenteret på AutoMobility LA i november 2021.

Hyundai Danmark
Korsvej 1
6000 Kolding
Danmark