Pressemeddelelse -

Icelandair letter mod Tampa

Fra onsdag 6. september og hele året letter Icelandair mod Tampa Bay på Floridas golfkyst med fire ugentlige afgange: onsdag, fredag, lørdag og søndag. Solskinsstaten er dog ikke et nyt bekendtskab for Icelandair for selskabet flyver allerede til Orlando.

Tampa ligger ved den mexicanske golf og er områdets administrative centrum for de 4,5 millioner indbyggere. Tampa og omegn er især kendt for turisme og kystbyer som St. Petersborg, Clearwater Beach og Sarasota. Floridas eksotiske golfkyst er dog ikke så kendt på vores kanter endnu, men det er der fremover gode muligheder at lave om på.

Vil man i ordets bogstaveligste betydning kombinere de to sider af Florida, er det meget lige til for der er under to timers kørsel mellem Tampa og Orlando: Flyv ud til den ene destination og hjem fra den anden.

Icelandair tilbyder stopover i Island på vej over Atlanten og kontrasten er jo fuldkommen, hvis man vælger Florida som slutdestination. Man kan blive i Island i op til syv dage uden ekstra billetomkostninger, rejsen deles i to og man får Island med i ferieminderne.

Icelandair har 47 destinationer heraf 19 i Nordamerika: 14 i USA med Cleveland, Ohio fra 2018 og fem i Canada. Forventet passagertal i 2017 er 4 mio. Se alle Icelandairs destinationer og læs om Icelandair Stopover på icelandair.com.

Related links

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • rejser til florida
  • stopover
  • rejser til island
  • rejser til usa
  • tampa bay
  • florida
  • icelandair
  • flyselskab
  • fly til usa

Icelandair er det førende flyselskab som tilbyder flytransport til og fra Island og det øvrige Europa og som derudover er et attraktivt alternativ til og fra Nordamerika. Icelandair tilbyder sikre, pålidelige flyforbindelser og udsøgt service til storbyerne på begge sider af Atlanten.

Flyselskabet har base i Island og udnytter således landets gode beliggenhed midt mellem Nordamerika og Europa for at udbygge et stadigt voksende internationalt rutenetværk med Island som centrum. Icelandair er en del af Icelandair Group.

Kontakt

Lea Gestsdóttir Gayet

Pressekontakt Communication Manager +45 33 70 22 00/ +354 5050 300

Relateret materiale