Gå til indhold
Ny IKEA-kollektion omfavner livets forandringer

Nyhed -

Ny IKEA-kollektion omfavner livets forandringer

Det fleksible køkken og badeværelse med et personligt præg. Det er nøgleordene i den nye kollektion ENHET fra IKEA, der sætter fokus på den nødvendige fleksibilitet og holdbarhed, vi har brug for i en foranderlig hverdag. Allerede nu kan man finde den nye kollektion online og i IKEAs varehuse.

Livet indeholder forandringer i mange former, og selvom det seneste år forandrede manges hverdag, var det også et år, hvor tiden stod stille. Låst fast derhjemme, opdagede vi nye behov og ønsker for vores hjem. Danskerne renoverede og omrokerede som aldrig før. Det viste sig at være vigtigt med et hjem præget af personlig stil og funktionalitet, der kan tilpasses efter skiftende behov. Det imødekommer IKEA nu med den nye kollektion ENHET.

ENHET er et nyt modulsystem til køkken og badeværelse, der er nemt, hurtigt og fleksibelt at planlægge, indrette og montere. Det perfekte system, hvis du ønsker et personligt udtryk, der er til at betale. Du kan både vælge fra færdige kombinationer og designe din egen løsning, hvor du selv bestemmer, hvordan det færdige resultat kommer til at se ud. Med ENHET er der mulighed for at sammensætte simple elementer med finurlige detaljer, og du kan frit mikse farver, skifte låger og kombinere åben og lukket opbevaring, der udtrykker din unikke stil. IKEA har med ENHET særligt fokus på det simple udtryk og et system, der er nemmere at samle og arrangere end nogen andre af IKEAs produkter. Alt man skal bruge er en skruetrækker og sine hænder.

ENHET har 10 års garanti og er designet til at holde, så produkterne også kan følge med, når du inspireres til nye kombinationer eller skal flytte. ENHET er designet til at blive brugt – hver dag. ENHET er allerede i IKEAs varehuse og online.

Priser på produkterne i ENHET-serien kan findes på IKEAs hjemmeside:

ENHET-bad: https://www.ikea.com/dk/da/cat/enhet-badevaerelsesmobelsaet-48947/
ENHET-køkken: https://www.ikea.com/dk/da/cat/enhet-kokken-ka004/

For spørgsmål kontakt:

PR Leader Rikke Andersen
rikke.andersen1@ingka.ikea.com
+45 4186 5425

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Andersen

Rikke Andersen

Pressekontakt Pressechef Mediehenvendelser om IKEA som virksomhed 50762978

IKEA Danmark

At skabe en bedre hverdag for de mange mennesker – det er IKEAs vision. Vores forretningsidé er at tilbyde et bredt sortiment af funktionelle og veldesignede produkter til boligindretning til priser, der er så lave, at så mange mennesker som muligt har råd til at købe dem. Det er den centrale idé bag alt, hvad IKEA laver – fra produktudvikling og indkøb til de metoder, vi bruger for at sælge vores produkter i IKEA varehuse verden over.