Pressemeddelelse —
Efterårsferien byder på sjove, kreative og (u)hyggelige oplevelser i IKEA Gentofte
Efterårsferien nærmer sig, og i IKEA Gentofte kan hele familien glæde sig til en uge fyldt med leg, kreativitet, skattejagter og hyggelige aktiviteter. Fra farveværksted og pandajagt til gamingudfordringer er der oplevelser for børn i alle aldre.
Mange familier leder efter sjove og budgetvenlige aktiviteter i efterårsferien, og derfor inviterer IKEA Gentofte indenfor til en række oplevelser, hvor børn og voksne kan være sammen om leg og kreativitet.
- Vi ved, at mange familier leder efter aktiviteter, hvor alle kan være med. Med efterårsferieprogrammet ønsker vi at skabe en ramme for nærvær og fælles oplevelser, hvor børnene kan udfolde deres fantasi, mens de voksne nyder en hyggelig dag sammen med familien, siger Peter Langskov, varehuschef i IKEA Gentofte.
Kreative aktiviteter og sjove udfordringer
Børnene kan besøge IKEA Gentoftes farveværksted, hvor de får mulighed for at udfolde deres kreativitet i malebøger fra den nye børnekollektion ALPTALL med smukke motiver af Himalayas dyr.
Familier kan også deltage i en spændende sansejagt, hvor børnene skal gætte, hvilket dyr fra ALPTALL kollektionen der gemmer sig i forskellige bokse rundt i varehuset. Blandt deltagerne trækkes der lod om to valgfri bamser fra kollektionen.
(U)hyggelige halloweenoplevelser
I restauranten kan gæste deltage i Spøgelsesmissionen. Når man køber en ret, får man udleveret Tip en 13'er, som udfordrer både børn og voksne. Blandt deltagerne udloddes præmier til middag for fire personer i restauranten.
Gamingeventyr
Gaminginteresserede kan prøve kræfter med en særlig YXSTABY skattejagt. Den nye gamingkollektion YXSTABY, som er udviklet i samarbejde mellem IKEA og XBOX, er landet i varehuset, og gæsterne kan gå på mission gennem huset for at løse opgaver. Deltagere, der gennemfører udfordringen, får mulighed for at vinde et YXSTABY gamingsetup, dagsbilletter til et af årets største gamingevents samt en række gamingpræmier.
Praktisk information
Hvad: Efterårsferieaktiviteter
Hvor: IKEA Gentofte
Hvornår: I uge 42
Aktiviteter
- Farveværksted
- Sansejagt med præmier
- Spøgelsesmission i restauranten
- Pandajagt
- Pynt din egen kanelsnegl
- YXSTABY skattejagt
- Meet Fabler Björn
Relaterede links
Emner
Kategorier
Regions
Hos IKEA ønsker vi at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker. Det gør vi ved at tilbyde veldesignede og funktionelle produkter til hjemmet til priser, så flest muligt har råd til dem.
IKEA Danmark er en del af Ingka Group, som er den største IKEA franchisetager. IKEA åbnede det første varehus i Danmark i 1969, og driver i dag seks varehuse, e-handel og flere Plan and order Points. I mere end 50 år har IKEA Danmark arbejdet for at gøre godt design og smarte løsninger tilgængelige for de mange danskere.