Pressemeddelelse —
Fra KALLAX til POÄNG: Nu får nogle af IKEAs største klassikere en ny, lavere pris
IKEA sænker priserne på en række af de mest ikoniske produkter. Klassikere som KALLAX, BESTÅ, POÄNG, KIVIK og ALEX får alle en ny, lavere pris som led i IKEAs investering på 88 mio. kr. i faste prisnedsættelser. Målet er at gøre veldesignede og funktionelle møbler endnu mere tilgængelige for de mange danskere.
De findes i både studielejligheder, parcelhuse og stuer over hele landet. Gennem årtier har produkter som KALLAX, POÄNG og BESTÅ været blandt danskernes foretrukne valg, når hjemmet skulle indrettes. Nu bliver flere af de velkendte favoritter billigere.
Prisnedsættelserne er en del af den investering på 88 mio. kr., som IKEA Danmark har afsat til at sænke priserne på hundredvis af produkter frem mod marts 2027. Prisnedsættelserne omfatter både møbler og boligtilbehør og er blandt de største investeringer i lavere faste priser, som IKEA Danmark har gennemført.
- Vi ved, at mange danskere gerne vil investere i hjemmet, men også har fokus på økonomien. Derfor er vi særligt glade for, at vi nu kan sænke priserne på nogle af de produkter, som kunderne kender bedst og vender tilbage til igen og igen. Det er møbler og løsninger, der gennem mange år har gjort hverdagen nemmere for rigtig mange mennesker, og nu bliver de tilgængelige for endnu flere, siger siger Dennis Hult-Jacobsen, Furniture Manager hos IKEA Danmark, IKEA Danmark.
Kendte klassikere til nye priser
Blandt produkterne med de største prisnedsættelser er den ikoniske KALLAX serie og det fleksible BESTÅ opbevaringssystem, hvor udvalgte produkter bliver op til 40 procent billigere.
KALLAX er blevet en moderne IKEA klassiker takket være sit enkle design og sine næsten uendelige anvendelsesmuligheder. Reolen fungerer lige godt som rumdeler, bogreol eller opbevaringsløsning og er fast inventar i mange danske hjem.
BESTÅ systemet giver mulighed for at skabe skræddersyet opbevaring til alt fra tv løsninger til væg-til-væg opbevaring og kan løbende udbygges i takt med, at behovene ændrer sig.
Også KIVIK sofaen får en ny lavere pris på udvalgte modeller med besparelser på op til 33 procent. KIVIK er kendt for sin rummelighed, komfort og evne til at samle familie og venner til en hyggelig stund i sofaen.
Den klassiske POÄNG lænestol, designet af Noboru Nakamura har været en del af IKEAs sortiment siden 1977. Den ikoniske lænestol bliver op til 33 procent billigere på udvalgte modeller. Med sit karakteristiske formspændte træstel og komfortable siddeoplevelse er den fortsat en af IKEAs mest genkendelige produkter.
Endelig får udvalgte produkter i ALEX serien op til 10 procent lavere pris. Serien er særligt populær til studerende og hjemmekontoret, der værdsætter kombinationen af smart opbevaring og et enkelt design.
En investering i en bedre hverdag
Hos IKEA er arbejdet med at holde priserne lave en del af virksomhedens grundlæggende ambition om at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker. Prisnedsættelserne er resultatet af et løbende arbejde med at effektivisere værdikæden og skabe mere værdi for kunderne uden at gå på kompromis med design, kvalitet eller funktionalitet.
- Når vi sænker priserne på nogle af vores mest populære produkter, handler det ikke kun om møbler. Det handler om at gøre det lettere for flere mennesker at skabe et hjem, der fungerer godt til hverdagens behov, siger Dennis Hult-Jacobsen, Furniture Manager hos IKEA Danmark.
Fakta: Nye lavere priser på IKEA favoritter
- KALLAX Reol: Op til 40 procent lavere pris
- BESTÅ Opbevaringssystem: Op til 40 procent lavere pris
- KIVIK Sofa: Op til 33 procent lavere pris
- POÄNG Lænestol: Op til 33 procent lavere pris
- ALEX Skrivebordsmøbler: Op til 10 procent lavere pris
Relaterede links
Emner
Kategorier
Hos IKEA ønsker vi at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker. Det gør vi ved at tilbyde veldesignede og funktionelle produkter til hjemmet til priser, så flest muligt har råd til dem.
IKEA Danmark er en del af Ingka Group, som er den største IKEA franchisetager. IKEA åbnede det første varehus i Danmark i 1969, og driver i dag seks varehuse, e-handel og flere Plan and order Points. I mere end 50 år har IKEA Danmark arbejdet for at gøre godt design og smarte løsninger tilgængelige for de mange danskere.