Gå til indhold
IKEA Aalborg gentager succesen med ’IKEA Runden’ 2026
IKEA Aalborg gentager succesen med ’IKEA Runden’ 2026

Pressemeddelelse -

IKEA Aalborg gentager succesen med ’IKEA Runden’ 2026

Succesen gentages, når IKEA Aalborg igen inviterer nordjyderne til den helt særlige løbeoplevelse ’IKEA Runden’. Mandag den 13. april 2026 åbner billetsalget til løbet, som afholdes torsdag den 4. juni 2026 kl. 20.00 – efter lukketid i varehuset i Aalborg.

’IKEA Runden’ giver deltagerne mulighed for at opleve IKEA på en helt ny måde, når ruten går gennem hele varehuset – også områder, som normalt ikke er åbne for kunder.

’IKEA Runden er blevet en tradition, vi er rigtig stolte af. Det er en aften, hvor vores varehus bliver forvandlet til en løbefest, og hvor fællesskabet er i centrum. Vi elsker at kunne samle både gæster og medarbejdere om en oplevelse, der er anderledes, sjov og meget IKEA,’ siger Kim Nielsen, varehuschef i IKEA Aalborg.

Plads til 1.250 løbere

I 2026 er der plads til op til 1.250 løbere, som kan vælge mellem forskellige distancer, så både motionister og mere rutinerede løbere kan være med. Undervejs vil deltagerne blive mødt af musik, opbakning og engagerede IKEA-medarbejdere, der sørger for god stemning. Når målstregen krydses, venter der løberne en klassisk IKEA-belønning i form af svenske kødboller.

Løb for fællesskabet – og for en god sag

Som en del af arrangementet donerer IKEA Aalborg 20 kroner pr. solgt billet til Broen Nordjylland, som hjælper udsatte børn og unge med at få adgang til en aktiv fritid.

“Det betyder meget for os at kunne støtte et lokalt formål samtidig med, at vi skaber en god oplevelse. Med ’IKEA Runden’ kan deltagerne både få en sjov aften og samtidig være med til at gøre en forskel for børn og unge i Nordjylland,” siger Kim Nielsen.

Praktisk information

  • Billetsalg åbner: 13. april, kl. 12.00
  • Event: IKEA Runden 2026
  • Dato: 4. juni 2026
  • Tidspunkt: Kl. 20.00
  • Sted: IKEA Aalborg
  • Antal pladser: 1.250 deltagere
  • Donation: 20 kr. pr. billet til Broen Nordjylland
  • Køb af billet på www.sportstiming.dk

Related links

Emner

Kategorier

Regions


At skabe en bedre hverdag for de mange mennesker – det er IKEAs vision. Vores forretningsidé er at tilbyde et bredt sortiment af funktionelle og veldesignede produkter til boligindretning til priser, der er så lave, at så mange mennesker som muligt har råd til at købe dem. Det er den centrale idé bag alt, hvad IKEA laver – fra produktudvikling og indkøb til de metoder, vi bruger for at sælge vores produkter i IKEA varehuse verden over.

Kontakt