Gå til indhold
76 brugte og unikke vintagemøbler fra IKEA sættes til salg på Black Friday, heriblandt loungestolen HESTRA.
76 brugte og unikke vintagemøbler fra IKEA sættes til salg på Black Friday, heriblandt loungestolen HESTRA.

Pressemeddelelse -

IKEA gensælger brugte designklassikere og sætter fokus på cirkularitet

IKEA Danmark har indsamlet 76 af deres unikke designikoner med rødder helt tilbage til 1960’erne. Med initiativet Green Friday – Vintage Sale vil IKEA på Black Friday slå et slag for genbrug og cirkularitet, når heldige danskere får mulighed for at købe en af de udgåede klassikere til den originale udbudspris.

Husker du VILBERT stolen designet af Verner Panton, STABIL stolen designet af Karin Mobring eller måske MOMENT spisebordet designet af Niels Gammelgaard? IKEA har gennem tiden leveret unikke designmøbler til kunderne, og selvom mange af klassikerne for længst er udsolgt fra IKEAs hylder, får en række kunder nu mulighed for at blive den heldige ejer af de udgåede møbler med rødder helt tilbage til 1960’erne.

IKEA vil nemlig gerne lade deres gamle klassikere vække glæde i nye hjem. Det sker gennem IKEA Green Friday – Vintage Sale, hvor der er indsamlet 76 af IKEAs mest unikke designikoner, der alle er brugte og udgået af sortiment. De fem varehuse i Danmark modtager hver 14-16 vintagemøbler, som gennem lodtrækning giver kunder mulighed for at få fingrene i en af klassikerne. Og det er sågar til den originale pris fra, da møblerne i sin tid kom på markedet.

Initiativet fra IKEA skal ifølge bæredygtighedschef i IKEA Danmark Monica Keaney vise, at gammelt og brugt kan være lige så godt som nyt og funklende. Og så skal det være med til at skubbe på en udvikling mod et mere cirkulært forbrug blandt danskerne.

- Måden vi forbruger på er ved at ændre sig, og vi vil gerne inspirere vores kunder til at holde længere på tingene, genbruge eller gensælge. Vi stoler på kvaliteten af vores produkter og vi vil gerne fremvise at genbrug kan være guld. Det er også derfor, at vi nu har hentet nogle af vores største klassikere hjem. Med vores Green Friday – Vintage Sale vil vi sætte fokus på, at værdien af brugte ting kan være lige så stor som ved nye ting. Og så er det selvfølgelig også sjovt og værdifuldt, at kunder får muligheden for at få adgang til nogle unikke designklassikerne, siger Monica Keaney.

Går imod strømmen på årets største forbrugsdag
Green Friday – Vintage Sale finder sted fredag den 26. november – dagen for årets største forbrugsfest Black Friday – i alle fem IKEA varehuse i Danmark. Dermed markerer IKEA sig igen i år med en alternativ tilgang til Black Friday, som viser, at en god handel ikke behøver at kræve forbrug af nye produkter.

- Vi vil i igen i år benytte den sidste fredag i november til at slå et slag for et mere cirkulært forbrugsmønster på Black Friday, og vi er sikre på, at vi med vores Green Friday – Vintage Sale-initiativ med brugte designklassikere netop kan inspirere vores kunder til anderledes forbrug, siger kommunikationsdirektør i IKEA Christian Mouroux og tilføjer:

- Vi oplever heldigvis en stigende tendens til, at kunder gennem vores services enten giver nyt liv til deres møbler eller sælger deres ting videre, så andre kan få glæde af dem. Vores møbler er designet og produceret til at holde i mange år, og i 2030 vil alle møbler desuden være fremstillet af genanvendte eller genanvendelige materialer.

De fem IKEA varehuse afholder tre lodtrækninger i løbet af fredag den 26. November 2021. Se tider for lodtrækningerne i de enkelte varehuse på Ikea.dk/vintage.
Hver lodtrækning indeholder fem-seks vintagemøbler.

Om IKEA Green Friday – Vintage Sale
Green Friday – Vintage Sale finder sted fredag den 26. november 2021 i alle fem IKEA varehuse i Danmark (IKEA Aalborg, IKEA Aarhus, IKEA Odense, IKEA Taastrup og IKEA Gentofte.) IKEA har indsamlet 76 unikke vintagemøbler, som alle er brugte og udgået af sortiment. Flere af møblerne er sjældne og kan være svære at få fat i og går helt tilbage til 1960’erne. Hvert IKEA varehus modtager 14-16 vintagemøbler. Lodtrækninger giver kunder mulighed for at vinde retten til at købe et unikt vintagemøbel.

Ud over de brugte designikoner vil der selvfølgelig også være masser af andre genbrugsmøbler til en god pris at finde i dit IKEA varehus. Året rundt køber IKEA nemlig danskernes brugte møbler tilbage, så de kan få nyt liv og bringe glæde i nye hjem.

Læs mere om IKEA Green Friday – Vintage Sale, retningslinjer og tidspunkter for lodtrækningerne med mere på: Ikea.dk/vintage

Emner

Kontakt

Rikke Andersen

Rikke Andersen

Pressekontakt Pressechef Mediehenvendelser om IKEA som virksomhed 50762978
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Mediehenvendelser om IKEA som virksomhed +45 25 19 54 31
Lizanette Holm

Lizanette Holm

Pressekontakt Kommunikationschef +45 25195371

IKEA Danmark

At skabe en bedre hverdag for de mange mennesker – det er IKEAs vision. Vores forretningsidé er at tilbyde et bredt sortiment af funktionelle og veldesignede produkter til boligindretning til priser, der er så lave, at så mange mennesker som muligt har råd til at købe dem. Det er den centrale idé bag alt, hvad IKEA laver – fra produktudvikling og indkøb til de metoder, vi bruger for at sælge vores produkter i IKEA varehuse verden over.