Gå til indhold
IKEA Gentofte giver roligere rammer til børn og unge i mistrivsel
IKEA Gentofte giver roligere rammer til børn og unge i mistrivsel

Pressemeddelelse

IKEA Gentofte giver roligere rammer til børn og unge i mistrivsel

Tusindvis af stemmer er nu talt op, og afgørelsen er klar.
MIR Skolen er dette års vinder af Naboskab hos IKEA Gentofte og modtager en makeover til en værdi af op til 100.000 kroner. Makeoveren skal skabe hyggelige fælleszoner, rolige pauserum og mere afskærmede områder til de ældste elever, så det bliver nemmere for dem at finde ro, deltage i undervisningen og være en del af fællesskabet på deres egne præmisser.

Naboskab er IKEAs initiativ, der støtter lokale fællesskaber ved at styrke deres fysiske rammer. Medarbejderne i IKEA Gentofte har udvalgt tre finalister, og i løbet af sommeren har kunderne stemt på, hvem der skulle have makeoveren. MIR Skolen løb med sejren.

En skole for børn og unge i mistrivsel

MIR Skolen er et specialiseret behandlings- og undervisningstilbud for børn og unge i 0.–10. klasse med mistrivsel, skolevægring og ofte diagnoser som autisme, ADHD og OCD. Mange af eleverne har oplevet flere mislykkede skoleforløb og ser MIR Skolen som deres vigtigste sociale fællesskab.

Her er trygge rammer, forudsigelighed og mulighed for at trække sig tilbage afgørende for elevernes trivsel. Med Naboskab-makeoveren får MIR Skolen mulighed for at indrette mere overskuelige, rolige og fleksible rum, som understøtter både fællesskab og pauser.

Kunderne gav det afgørende ord

I alt har tre lokale fællesskaber været nomineret af IKEA Gentofte, og kunderne havde det afgørende ord i den endelige afstemning. Hver gang man handlede i varehuset hen over sommeren, kunne man rive bunden af sin kvittering af og lægge den i stemmeboksen ved den finalist, man ønskede at støtte.

– Vi er dybt imponerede over den opbakning, vores kunder har givet MIR Skolen. Når man tager sig tid til at stemme, viser det, at man også tager børn og unges trivsel alvorligt. Med Naboskab kan vi sammen omsætte den omtanke til helt konkrete, bedre rammer i hverdagen for eleverne, siger Peter Langskov, varehuschef i IKEA Gentofte.

Den kommende makeover gennemføres i tæt dialog med MIR Skolen, så indretningen tager højde for både elevernes forskellige behov, medarbejdernes hverdag og de mange situationer, der opstår i løbet af en skoledag.

Faktaboks: Om Naboskab

  • Naboskab er et landsdækkende initiativ fra IKEA, der styrker lokale fællesskaber i Danmark ved at forbedre deres fysiske rammer.
  • Hvert IKEA-varehus donerer en makeover til en værdi af op til 100.000 kroner til en lokal forening eller NGO i nærområdet.
  • Initiativet tager afsæt i IKEAs vision om at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker – også uden for varehusene.
  • IKEA åbner igen for ansøgninger til Naboskab i foråret 2027.

Related links

Kategorier


Hos IKEA ønsker vi at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker. Det gør vi ved at tilbyde veldesignede og funktionelle produkter til hjemmet til priser, så flest muligt har råd til dem.

IKEA Danmark er en del af Ingka Group, som er den største IKEA franchisetager. IKEA åbnede det første varehus i Danmark i 1969, og driver i dag seks varehuse, e-handel og flere Plan and order Points. I mere end 50 år har IKEA Danmark arbejdet for at gøre godt design og smarte løsninger tilgængelige for de mange danskere.

Kontakt

Relateret materiale