Gå til indhold
IKEA udvider deres menukort med plantebaseret hotdog

Pressemeddelelse -

IKEA udvider deres menukort med plantebaseret hotdog

Plantebaserede alternativer og tilvalg er en voksende del af menukortet hos IKEA Danmark. Fremover kan sultne kunder også nyde en plantebaseret udgave af den populære IKEA hotdog.

I mere end 40 år har sultne kunder haft fornøjelsen af at kunne afslutte deres shoppingtur med et smut forbi IKEAs restaurant eller bistro. Som den nyeste tilføjelse til menukortet lancerer møbelvirksomheden nu en ny plantebaseret udgave af deres traditionelle hotdog.

- Vi arbejder løbende på at udvide vores menukort, og den plantebaserede hotdog har været under udvikling i længere tid. Det har været vigtigt for os, at både smag, tekstur og knækket på pølsen minder så meget om den traditionelle hotdog, som overhovedet muligt, siger Peter Broholm, country food range and supply leader hos IKEA Danmark. Han fortsætter:

- Det var særligt udfordrende at få den helt rette konsistens. Den klassiske hotdog har en hinde om kødet, der giver et karakteristisk knæk, når man tager en bid. Den sanseoplevelse ville vi gerne efterligne med den plantebaserede udgave, og det synes jeg heldigvis også, at vi lykkes rigtig godt med.

På menukortet findes allerede en alternativ, plantebaseret udgave af den populære hotdog, nemlig IKEAs veggie-hotdog, der er lidt grovere i teksturen med tydelige spor af grøntsager. Den nye plantebaserede hotdog minder i smag og tekstur mere om en kødbaseret hotdog og er lavet på risprotein, løg, æble, salt og peber. Derudover er der tilføjet røg, som giver den plantebaserede nyhed en karakteristisk smag af grillpølse.

Flere plantebaserede retter på menukortet

Inden for de seneste år har kunder haft mulighed for at stille sulten med adskillige plantebaserede retter hos IKEA, hvor der blandt andet serveres plantebaserede kødboller, veggie burgers og vegansk soft-ice.

- Vi arbejder løbende på at gøre det mere klimavenlige valg nemmere for vores kunder. Samtidigt er vi til for at skabe en bedre hverdag for de mange, og det vil vi også gerne afspejle i vores menukort. Derfor tilbyder vi en bred vifte af velsmagende retter, som tager højde for de mange, uanset om man spiser animalske produkter eller ej, siger Peter Broholm.

Den plantebaserede hotdog kan nydes i IKEA varehuse fra 1. oktober 2023. Ligesom den traditionelle hotdog, vil de plantebaserede pølser blive serveret med brød og dressing efter ønske. Prisen for den plantebaserede hotdog bliver 12 DKK.

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Andersen

Rikke Andersen

Pressekontakt Pressechef Mediehenvendelser om IKEA som virksomhed 50762978
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Mediehenvendelser om IKEA som virksomhed +45 25 19 54 31
Lizanette Holm

Lizanette Holm

Pressekontakt Kommunikationschef +45 25195371

IKEA Danmark

At skabe en bedre hverdag for de mange mennesker – det er IKEAs vision. Vores forretningsidé er at tilbyde et bredt sortiment af funktionelle og veldesignede produkter til boligindretning til priser, der er så lave, at så mange mennesker som muligt har råd til at købe dem. Det er den centrale idé bag alt, hvad IKEA laver – fra produktudvikling og indkøb til de metoder, vi bruger for at sælge vores produkter i IKEA varehuse verden over.