Pressemeddelelse —
Mads og A-holdet rykker ind i IKEA Aalborg: Nordjyderne inviteres til dilemmaer, brunch og fællesskab
Hvordan tackler man livets store og små udfordringer, når der ikke følger en samlevejledning med? Det er netop dét spørgsmål, Mads Steffensen og det populære A-hold tager fat på, når de gæster IKEA Aalborg til en særlig liveudgave.
Søndag den 27. september åbner IKEA Aalborg dørene til en formiddag fyldt med nærvær, grin og genkendelige hverdagsdilemmaer. Her kan gæsterne opleve Mads Steffensen og A-holdet diskutere og vende både store og små spørgsmål fra livet, mens der serveres brunch.
Arrangementet giver nordjyderne mulighed for at opleve det velkendte univers på tæt hold i uformelle og hyggelige rammer.
"IKEA Aalborg skal være mere end et sted, hvor man handler møbler og boligtilbehør. Vi ønsker også at skabe oplevelser, der bringer mennesker sammen, og derfor ser vi meget frem til at få besøg af Mads Steffensen og A-holdet," siger Kim Nielsen, varehuschef i IKEA Aalborg.
Allerede nu har nordjyderne mulighed for at blive en del af arrangementet ved at indsende deres egne dilemmaer til Mads og A-holdet. Udvalgte dilemmaer vil blive taget op og diskuteret under arrangementet i IKEA Aalborg. Indsend dit dilemma til Mads og A-holdet.
Mads og A-holdet er kendt for deres evne til at kombinere humor, empati og skæve perspektiver, når danskernes dilemmaer skal løses. Med brunch på bordet og publikum tæt på bliver arrangementet en god og underholdende start på søndagen.
Praktisk information
Hvad: Mads og A-holdet live i IKEA Aalborg
Hvornår: Søndag den 27. september 2026 kl. 08.30–11.15
Hvor: IKEA Aalborg
Pris: 79 kroner inkl. brunch og adgang til arrangementet. Billetter kan købes på Billetto.
Related links
Emner
Kategorier
Regions
Hos IKEA ønsker vi at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker. Det gør vi ved at tilbyde veldesignede og funktionelle produkter til hjemmet til priser, så flest muligt har råd til dem.
IKEA Danmark er en del af Ingka Group, som er den største IKEA franchisetager. IKEA åbnede det første varehus i Danmark i 1969, og driver i dag seks varehuse, e-handel og flere Plan and order Points. I mere end 50 år har IKEA Danmark arbejdet for at gøre godt design og smarte løsninger tilgængelige for de mange danskere.