Pressemeddelelse —
Makeover fra IKEA Aalborg skal skabe mere ro og nærvær i Det Blå Værested
Tusindvis af stemmer er nu talt op, og afgørelsen er klar.
Det Blå Værested i Arden er dette års vinder af Naboskab hos IKEA Aalborg og modtager en makeover til en værdi af op til 100.000 kroner. Makeoveren skal skabe mere lys, bedre opbevaring og en mere funktionel indretning, så endnu flere får lyst til at komme, blive og være en del af fællesskabet.
Naboskab er IKEAs initiativ, der støtter lokale fællesskaber ved at styrke deres fysiske rammer. Medarbejderne i IKEA Aalborg har udvalgt tre finalister, og i løbet af sommeren har kunderne stemt på, hvem der skulle have makeoveren. Det Blå Værested løb med sejren.
Et trygt fristed for mennesker på kanten
Det Blå Værested er et åbent, trygt fristed for mennesker, der kæmper med psykiske udfordringer, ensomhed, sygdom, misbrug eller hjemløshed. Her mødes man om kaffe, fællesspisning og aktiviteter som havearbejde, cykelture og madlavning, og alle opfordres til at tage del i hverdagen og komme med idéer.
For brugerne spiller de fysiske rammer en vigtig rolle for oplevelsen af ro, tryghed og værdighed. Med Naboskab-makeoveren får Det Blå Værested mulighed for at skabe mere overskuelige rum, bedre opbevaringsløsninger og en indretning, der både er hjemlig, robust og nem at vedligeholde i en travl hverdag.
Kunderne gav det afgørende ord
I alt har tre lokale fællesskaber været nomineret af IKEA Aalborg, og kunderne havde det afgørende ord i den endelige afstemning. Hver gang man handlede i varehuset, kunne man rive bunden af sin kvittering af og lægge den i stemmeboksen ved den finalist, man ønskede at støtte.
– Hos IKEA Aalborg er vi dybt taknemmelige for den opbakning, vores kunder har vist til de lokale fællesskaber. Når så mange vælger at stemme, er det et stærkt signal om, at vi står sammen om at gøre en forskel for mennesker i sårbare livssituationer, siger Kim Nielsen, varehuschef hos IKEA Aalborg.
Den kommende makeover gennemføres i tæt dialog med Det Blå Værested, så indretningen tager højde for både brugere, frivillige og de mange forskellige behov, der mødes i huset.
Faktaboks: Om Naboskab
- Naboskab er et landsdækkende initiativ fra IKEA, der styrker lokale fællesskaber i Danmark ved at forbedre deres fysiske rammer.
- Hvert IKEA-varehus donerer en makeover til en værdi af op til 100.000 kroner til en lokal forening eller NGO i nærområdet.
- Initiativet tager afsæt i IKEAs vision om at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker – også uden for varehusene.
- IKEA åbner igen for ansøgninger til Naboskab i foråret 2027.
Related links
Kategorier
Hos IKEA ønsker vi at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker. Det gør vi ved at tilbyde veldesignede og funktionelle produkter til hjemmet til priser, så flest muligt har råd til dem.
IKEA Danmark er en del af Ingka Group, som er den største IKEA franchisetager. IKEA åbnede det første varehus i Danmark i 1969, og driver i dag seks varehuse, e-handel og flere Plan and order Points. I mere end 50 år har IKEA Danmark arbejdet for at gøre godt design og smarte løsninger tilgængelige for de mange danskere.