Gå til indhold
Et IKEA Køkken med et klassisk og traditionel udtryk. Køkkenfronten er LERHYTTAN i lysegrå.
Nu bliver over 300 køkkenprodukter billigere hos IKEA

Pressemeddelelse —

Nu bliver over 300 køkkenprodukter billigere hos IKEA

Fra i dag sænker IKEA priserne på 314 køkkenprodukter. Investeringen omfatter blandt andet køkkenskabe, køkkenfronter, hvidevarer og opbevaringsløsninger og er endnu et skridt i IKEAs langsigtede ambition om at gøre veldesignede møbler og boligtilbehør af høj kvalitet tilgængelige for de mange danskere.

Prisnedsættelserne omfatter blandt andet METOD køkkenskabe i hvid samt HAVSTORP og LERHYTTAN køkkenfronter, hvor priserne i gennemsnit sænkes med 13 procent. Derudover reduceres priserne på en række hvidevarer og opbevaringsløsninger.

- Et køkken er en af de største investeringer, mange mennesker foretager i deres hjem. Derfor arbejder vi målrettet på at gøre det mere økonomisk attraktivt at realisere køkkendrømmene uden at gå på kompromis med funktionalitet, kvalitet eller design. Med de nye prisnedsættelser gør vi det muligt for endnu flere danskere at skabe et køkken, der passer til både deres behov og budget, siger Jasmine Johansson, Business Leader for Køkkener i IKEA Danmark

Lavere priser på nogle af de mest populære køkkenserier

Blandt de produkter, der nu bliver billigere, er IKEAs METOD køkkenskabe, som giver næsten uendelige muligheder for at designe et køkken, der passer til både pladsforhold, funktionelle behov og personlige præferencer.

Priserne sænkes også på den moderne køkkenfront HAVSTORP, som fås i beige, lysegrå, brun-beige og mørkegrøn. Med sin glatte overflade og sine rene linjer skaber HAVSTORP et roligt og harmonisk udtryk og er et oplagt valg for dem, der ønsker et moderne og tidløst køkken.

Derudover reduceres priserne på LERHYTTAN køkkenfronter i lysegrå og sort. Det massive stel med facetskårne kanter giver fronterne et mere traditionelt udtryk, som gør det muligt at skabe både klassiske og shaker inspirerede køkkener.

Prisnedsættelserne omfatter også 11 forskellige hvidevarer, herunder IKEAs bedst sælgende kogeplade og emhætte samt udvalgte opvaskemaskiner og køle-/fryseskabe.

Herudover investerer IKEA i lavere priser på udvalgte produkter fra UPPDATERA serien, som er designet til at skabe orden og bedre udnyttelse af pladsen i køkkenets skuffer og skabe.

Fakta

  • IKEA sænker priserne på 314 køkkenprodukter fra 24. september
  • Prisnedsættelserne omfatter blandt andet METOD køkkenskabe i hvid, HAVSTORP køkkenfronter, LERHYTTAN køkkenfronter, udvalgte hvidevarer samt udvalgte produkter fra UPPDATERA serien
  • METOD køkkenskabe i hvid samt HAVSTORP og LERHYTTAN køkkenfronter bliver i gennemsnit 13 procent billigere
  • Udvalgte hvidevarer bliver reduceret med op til 17 procent


Related links

Emner

Kategorier


Hos IKEA ønsker vi at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker. Det gør vi ved at tilbyde veldesignede og funktionelle produkter til hjemmet til priser, så flest muligt har råd til dem.

IKEA Danmark er en del af Ingka Group, som er den største IKEA franchisetager. IKEA åbnede det første varehus i Danmark i 1969, og driver i dag seks varehuse, e-handel og flere Plan and order Points. I mere end 50 år har IKEA Danmark arbejdet for at gøre godt design og smarte løsninger tilgængelige for de mange danskere.

Kontakt

  • IKEA Køkken med LERHYTTAN låge i lysegrå
    LERHYTTAN Låge i lysegrå
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    IKEA
    Størrelse:
    5000 x 2945, 10,4 MB
    Download
  • IKEA Køkken med HAVSTORP låge i lysegrå
    HAVSTORP Låge i lysegrå
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4000 x 4000, 10,6 MB
    Download
  • IKEA Køkken med LERHYTTAN låge i sort
    LERHYTTAN Låge i sort
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    IKEA
    Størrelse:
    5000 x 5000, 13,4 MB
    Download

Relateret materiale