Pressemeddelelse —
Unna Kemppainen bliver ny varehuschef i IKEA Taastrup
Fra 1. juli tiltræder Unna Kemppainen som ny varehuschef i IKEA Taastrup. Hun kommer senest fra en stilling som varehuschef i IKEA Gentofte og bringer næsten to årtiers international IKEA erfaring med sig til Taastrup.
Den finske leder har haft en lang og alsidig karriere i IKEA, som har ført hende til både Kina, Storbritannien, Irland, Belgien og senest Danmark. Med solid erfaring inden for varehusdrift, logistik og kommerciel strategi får IKEA Taastrup nu en varehuschef med et stærkt internationalt udsyn og et tydeligt kundefokus.
”Jeg ser frem til at blive en del af hverdagen i IKEA Taastrup og til at møde vores lokale kunder. Gennem hele min tid i IKEA har den tætte kontakt og relation til kunderne været en vigtig drivkraft for mig. Mit fokus vil også fremover være at give kunderne den bedst mulige service og være med til at skabe inspirerende og funktionelle løsninger til hjemmet i tæt samarbejde med kollegerne i varehuset.” siger Unna Kemppainen.
Unna Kemppainen kommer senest fra stillingen som varehuschef i IKEA Gentofte. Tidligere har hun blandt andet haft rollen som Country Commercial Activity Leader i Kina, hvor hun havde det overordnede ansvar for den kommercielle strategi på tværs af 26 varehuse. Her arbejdede hun med at styrke den kundecentrerede tilgang som en central del af IKEAs forretningsudvikling.
Karrieren i IKEA begyndte i Finland i 2007, og siden har Unna Kemppainen bevæget sig hele vejen fra medarbejder i IKEA Restauranten til ledende stillinger med ansvar for både store organisationer, logistikcentre og strategiske initiativer.
Med ansættelsen af Unna Kemppainen ser IKEA Taastrup frem til at styrke både kundeoplevelsen og den daglige drift med afsæt i hendes internationale erfaring og stærke kundefokus.
Blå bog: Unna Kemppainen
Navn: Unna Kemppainen
Nationalitet: Finsk
Karriere i IKEA:
2007–2009: IKEA FOOD Restaurant co-worker, IKEA Vantaa, Finland
2009–2013: Sales co-worker, Bedrooms, Kitchens & Home Design, IKEA Vantaa, Finland
2013–2014: Deltager i IKEA Backpacker-programmet (internationalt talentprogram)
2014–2016: Country Commercial Activity Leader, IKEA Finland
2016–2019: Country Commercial Activity Leader, IKEA Kina
2020–2024: Market Manager, IKEA Kuopio, Finland
2025–2026: Varehuschef, IKEA Gentofte, Danmark
Related links
Emner
Kategorier
Regions
At skabe en bedre hverdag for de mange mennesker – det er IKEAs vision. Vores forretningsidé er at tilbyde et bredt sortiment af funktionelle og veldesignede produkter til boligindretning til priser, der er så lave, at så mange mennesker som muligt har råd til at købe dem. Det er den centrale idé bag alt, hvad IKEA laver – fra produktudvikling og indkøb til de metoder, vi bruger for at sælge vores produkter i IKEA varehuse verden over.