Pressemeddelelse -

Elever overtager ILVA i Aalborg og Viborg

I uge 10 kan salgselever i ILVA i Aalborg og Viborg samt IDE møblers bolighuse i Aalborg og Hjørring se frem til en uge med ansvar og udvikling. De overtager ansvaret for driften af butik, hvor kun butikschefen er til stede som sparringspartner.

Som en del af salgselev uddannelsen hos ID Design, skal eleverne i deres sidste forløb afprøve alle former for aspekter i butiksdriften. Dette indebærer, at de bl.a. overtager butiksdrift ansvaret fra mandag d.5 marts til torsdag d.8 marts, hvor butikschefen kun er til stede som sparringspartner i disse dage. Formålet med det er, at få afprøvet deres færdigheder i praksis, inden de bliver færdiguddannet.

Jesper Strandbech, som til dagligt er Uddannelseskonsulent hos Tradium og som er underviser for eleverne fortæller, ”Eleverne får en unik mulighed for at prøve teorien af i praksis. Det giver en stor faglig styrkelse frem mod fagprøven, der er den sidste prøve, inden de er færdiguddannede. At prøve service, personlig gennemslagskraft, salg og butikslayout af i praksis er et rigtigt spændende tiltag.”

I både ILVA og IDE Møbler bliver tiltaget taget godt imod hos salgseleverne, som er sikre på, at det både vil skabe gejst og holdånd. Derudover vil salgseleverne også opleve, at der vil blive konkurreret indbyrdes blandt de fem butikker på forskellige salgsparametre. Torsdag d.8 marts samles alle elever til en festmiddag som afslutning på forløbet.

Fakta:

  • Salgselever overtager ILVA i Aalborg og Viborg samt IDEmøblers bolighuse i Aalborg C, Aalborg City Syd og Hjørring.
  • Salgseleverne overtager butikkerne i uge 10, fra mandag den 5. marts til torsdag den 8. marts.
  • Kun butikschefen er til stede som sparringspartner.
  • Eleverne får ansvaret for alle aspekter af butiksdriften, da formålet er at få afprøvet deres færdigheder i praksis, inden de bliver færdiguddannet. Fokusområderne er blandt andet kundeservice, kommunikation, ledelse, samarbejde, produktkendskab og salgsfremmende aktiviteter.
  • For at skabe gejst og holdånd skal de fem butikker i løbet af ugen indbyrdes konkurrere om forskellige salgsparametre – og torsdag aften samles alle elever til en festmiddag som afslutning på forløbet.
  • IDEmøbler og ILVA hører under moderselskabet IDdesign og har derfor samme elevuddannelse.


Adresser:

- ILVA Aalborg, Stenbukken 22, 9200 Aalborg SV.

- ILVA Viborg, Center Vest 2, 8800 Viborg.

- IDEmøbler Aalborg C, Nålemagervej 6, 9000 Aalborg.

- IDEmøbler Aalborg City Syd, Løven 25, 9200 Aalborg SV.

- IDEmøbler Hjørring, Frederikshavnsvej 320, 9800 Hjørring.


Yderligere information, kontakt:

Butikschef, ILVA Aalborg, Morten Nikolaisen, moni@ilva.dk/52149671

Butikschef, ILVA Viborg, Dennis Johansen, dejo@ide.dk /5218 3431

Butikschef, IDEmøbler Hjørring, Rasmus Lindstrøm, rali@ide.dk/ 52183201

Butikschef, IDEmøbler Aalborg C, Allan Stjerne, astj@ide.dk/ 5218 3521

Butikschef, IDEmøbler City Syd, Uffe Larsen, ufla@ide.dk/ 52183551

Uddannelseskonsulent, Tradium Retail & Management i Randers, Jesper Strandbech, jstr@tradium.dk

/24804715

Handelslærer, Tradium Retail & Management i Randers, Mads Riishøj, mads.riishoej@tradium.dk

/30588815

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Regions

  • Nordjylland

ILVA har 8 bolighuse i Danmark og 1 bolighus i Sverige. Hertil kommer 1 tilknyttet bolighus i Island. ILVAs koncept er kendetegnet ved et bredt sortiment dækkende alle boligens rum - inde og ude - i godt design, god kvalitet afspejlende den nyeste trend. ILVAs butikker er større destinationsbutikker beliggende i udkanten af landets store byer med et gennemsnitligt salgsareal på 6000 m2.

Kontakt

Betina Olsen

Pressekontakt PR- og marketingkoordinator 52149156