Pressemeddelelse -

Signe Wenneberg og ILVA sætter fokus på haven

Vinteren er efterhånden ovre og foråret nærmer sig hastigt med et løfte om grønnere og varmere tider. For at gøre foråret og sommeren ekstra specielle har den kendte journalist, blogger og forfatter Signe Wenneberg og ILVA indgået et samarbejde. Signe er landskendt for sin kærlighed til haven og naturen, og ikke mindst sit ihærdige fokus på at gøre hverdagen mere bæredygtig, hvilket hun aktivt har beskæftiget sig med og skrevet om i flere årtier.

Samarbejdet mellem og Signe Wenneberg og ILVA sætter fokus på det til tider glemte rum i hjemmet, nemlig haven. I størstedelen af året er haven en hjemlig oase, hvor hyggen og glæden ved at være udendørs er et unikt og uerstatteligt element af sommerhalvåret. Ønsket med samarbejdet er netop at inspirere til at skabe de mest fantastiske haver og terrasser i hjemmene landet over.

Sammen med Signes erfaring og råd omkring udendørslivet kan ILVAs spændende nyheder indenfor boligtilbehør og møbler til haven skabe rammerne for det perfekte udendørs rum i ethvert hjem, der passer præcist til den enkeltes ønsker og behov.

I løbet af foråret/sommeren inviterer ILVA til kundeevents rundt omkring i landet, hvor man kan møde Signe Wenneberg og høre hende fortælle om sin kærlighed til haven samt den bæredygtige tilgang til hverdagen

Datoerne for ovenstående events er endnu ikke fastlagt, men du kan følge med på ILVA´s facebookside eller på ilva.dk

Har man lyst til at ”lære” Signe endnu bedre at kende, kan man følge hendes blog og/eller Instagram-profil på hhv.: https://signewenneberg.dk/blog/ og @signewenneberg.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • outdoor2020

ILVA er Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning med ca. 900 medarbejdere, 41 bolighuse i Danmark og 26 bolighuse i udlandet samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr. ILVA er hovedselskab for IDdesign Project (Erhvervssalg) og IDdesign Franchise . ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP

Kontakt

Betina Olsen

Pressekontakt PR- og marketingkoordinator 52149156