Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Dansk forsker får stipendie til yderligere forskning i livstruende tilstand

Stipendiatet Incyte Nordic Grant for Hematological Research går i år til forskning inden for hæmofagocytisk lymfohistiocytose. Det er på i alt 40.000 US-dollars og fordeles mellem forskerne Tarec Christoffer El-Galaly, Aalborg Universitetshospital, og Olli Dufva, Helsingfors Universitet.

”Hæmofagocytose ved lymfom er en livstruende tilstand. Vi har brug for mere viden om denne tilstand, blandt andet om, hvordan man vurderer prognosen og identificerer tidlig respons eller mislykket respons. Med dette bidrag kan vi sætte vores internationale samarbejde i gang. Jeg er overbevist om, at dette vil gavne patienter med denne alvorlige tilstand,” siger Tarec Christoffer El-Galaly, der er klinisk professor inden for hæmatologi på Aalborg Universitetshospital i Danmark. Hans forskningsfokus er klinisk epidemiologi og at fremskaffe real world-evidens inden for hæmatologi.

Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) er en livstruende sygdom, der er kendetegnet ved ukontrolleret immunaktivering. Da diagnosen er både ualmindelig og kompleks, fører det til en kritisk forsinkelse af diagnosticeringen. HLH kan udløses af flere forskellige sygdomme, hvor lymfom er den mest almindelige enkeltstående årsag (lymfom-associeret hæmofagocytose, LAHS).

Stigende forekomst i Danmark

Forekomsten af HLH er steget markant i Danmark, og derfor forventer El-Galaly yderligere stigning i antallet af LAHS-tilfælde. Gennem et tværvidenskabeligt program, der involverer epidemiologi, avanceret statistik og molekylærbiologi, tilstræber han at opnå resultater, som kan bidrage til at håndtere denne forfærdelige tilstand.

”Stipendiet vil blive anvendt, så Mads Lorenzen, der er en meget dygtig hæmatolog med interesse for hæmofagocytose, kan etablere et nationalt netværk og begynde at studere denne sygdom systematisk,” siger Tarec Christoffer El-Galaly

Tarec Christoffer El-Galaly deler stipendiet med Olli Dufva. Sidstnævnte arbejder i skæringspunktet mellem immunonkologi, funktionel genomik og lægemiddeludvikling og med at udvikle mere effektive immunterapier mod blodcancer. Han har for nylig afsluttet sin forskeruddannelse ved Helsingfors Universitet i Finland og kan nu fortsætte sin forskning ved hjælp af stipendiet fra Incyte.

The Incyte Nordic Grant for Hematological Research uddeles hver år for fremragende forskning inden for hæmatologiske sygdomme i Norden.

”Vi er enormt glade og stolte over, at vi på den her måde kan støtte denne vigtige forskning. Ny viden vil kunne bidrage til en endnu bedre forståelse af udviklingen af behandlinger til hæmatologiske sygdomme i denne alvorligt syge patientgruppe,” siger Erik Fromm, som er nordisk chef for Incyte Biosciences.

FAKTABOKS: Om hæmofagocytisk lymfohistiocytose

Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) er en tilstand, som er kendetegnet ved ukontrolleret inflammation og kraftig cytokinstigning på grund af forskellige arvelige eller erhvervede forstyrrelser i immunsystemet. De mest almindelige symptomer og fund er feber, hepatosplenomegali og cytopenier. Tilstanden er meget alvorlig og ofte dødelig uden tilstrækkelig behandling. De mest almindelige årsager til HLH er T- og NK-cellelymfom/leukæmier, diffust storcellet B-cellelymfom og Hodgkins lymfom1.

Reference: 1. Regionala cancercentrum (RCC) Kunskapsbanken https://kunskapsbanken.cancercentrum.se/diagnoser/aggressiva-b-cellslymfom/vardprogram/hemofagocyterande-lymfohistiocytos-hlh

Emner

Regions


Incyte grundlagdes i 2002 og er et globalt lægemiddelfirma med fokus på forskning, udvikling og fremstilling af nye behandlinger til sygdomme hvor der findes få eller helt savnes behandlingsalternativer.

Forskningsprogrammet består af 23 udviklingskandidater som målrettes mod 21 molykylære mål. Porteføljen omfatter immunterapi, der har til formål at få patientens eget immunforsvar til at angribe kræftceller og målrettede behandlinger designet til direkte eller indirekte blokerer virkningerne af kræftfremkaldende mutationer.

Incyte har sit globale hovedkontor i Delaware i USA og europæiske hovedkontor i Morges (Schweiz). Globalt har Incyte mere end 1450 medarbejdere.

Se venligst nærmere på: https://www.incytebiosciences.dk

Velkommen til Incyte Biosciences Nordic AB!

​Incyte er et globalt lægemiddelfirma med fokus på forskning, udvikling og fremstilling af nye behandlinger til sygdomme hvor der findes få eller helt savnes behandlingsalternativer.