Gå til indhold
Zalando og Ingram Micro indgår samarbejde om drift af et Nordisk lager i Stockholm

Pressemeddelelse -

Zalando og Ingram Micro indgår samarbejde om drift af et Nordisk lager i Stockholm

Stockholm, 9. oktober 2017 / / Zalando, Europas førende online modeplatform, har fundet den lokale samarbejdspartner, der skal drive det første nordiske distributionscenter, som kommer til at ligge i Sverige. Den globale serviceudbyder Ingram Micro er blevet valgt til at drive satellitlageret i Brunna, beliggende i nærheden af Stockholm. Bygherren er, som tidligere annonceret, NREP Logicenters. Samarbejdet mellem Ingram Micro og Zalando markerer, at Zalando har taget endnu et skridt mod etableringen af en logistikvirksomhed i regionen og målet om at investere i yderligere vækst på de nordiske markeder.

"Zalando har en klar plan for Norden. Vores mål er at øge omsætningen til 1 mia. euro i de kommende år ved at give kunderne adgang til mere relevant mode og gøre det lettere for dem at få leveret deres varer. For at nå dette ambitiøse men realistiske mål skal vi udvide vores lokale tilstedeværelse på logistikområdet og flytte tættere på vores nordiske kunder. Jeg er glad for at kunne annoncere, at vi har indgået et samarbejde med Ingram Micro, som vil gøre det muligt for os at realisere markedspotentialet. De første pakker vil blive afsendt fra distributionscenteret i Brunna senere på året", siger Kenneth Melchior, Nordic Cluster Head hos Zalando.

Den globale serviceudbyder Ingram Micro skal drive satellitlageret i Brunna, hvor distributions- og returfunktionen i løbet af 2017-2018 vil nå op på fuld kapacitet. Driften kickstartes ved hjælp af en midlertidig centerløsning sidst i 2017, hvor centeret i første omgang vil sende pakker ud til svenske kunder. Når distributionscenteret er nået op på fuld kapacitet, vil Zalando kunne halvere leveringstiderne i Norden, sikre levering næste dag i de regionale hovedstæder og skabe mere end 500 nye arbejdspladser.

"Det nye distributionscenter i Brunna repræsenterer både en vigtig udvidelse af vores tilstedeværelse på de voksende nordiske markeder og en ny milepæl i samarbejdet med vores velrenommerede forretningspartner Zalando. Vi har samarbejdet i næsten ti år nu, og vi er meget stolte over den tillid, Zalando har vist os ved at give os ansvaret for at drive den seneste tilføjelse til virksomhedens voksende netværk af regionale distributionscentre", siger Michiel Altinget von Geusau, Executive Vice President EMEA & APAC hos Ingram Micro CLS.

Distributionscenteret i Brunna blev valgt primært på grund af sin strategiske beliggenhed, som er ideel til betjening af kunder i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Den stadig voksende kundebase vil opleve en smidigere købsfase og modtage deres ordrer hurtigere. Distributionscenteret skal også bruges som base for at afprøve nye pilotordninger i Norden, f.eks. den nye service med afhentning af returvarer på bestilling, som lige nu kører i Stockholm. Zalando begyndte at internationalisere sit logistiknetværk i december 2015, hvor virksomheden åbnede sit første distributionscenter uden for Tyskland og Italien, og ved årets udgang vil otte logistikcentre på fem forskellige markeder i Europa være på plads.

Ingram Micro har haft et mangeårigt samarbejde med Zalando, som begyndte i 2008 med valget af den europæiske e-handelspioner Docdata som Zalandos første distributions- og returleverandør. I december 2015 gik Ingram Micros opkøb af Docdata igennem, og virksomheden er i dag en af Zalandos betroede samarbejdspartnere, når det gælder både lokale aktiviteter og administration af returvarer på internationalt plan. I Norden driver Ingram Micro også distributionscentre for andre virksomheder i Borås og Rosersberg i Sverige og i Espoo i Finland.

Om Ingram Micro Commerce & Fulfillment

Ingram Micro Commerce & Fulfillment Europe er en full-service e-handelsleverandør, som tilbyder krævende mærker og forhandlere en bred vifte af fuldt integrerede distributionsløsninger via distributionscentre over hele kontinentet og andre steder i verden og således hjælper virksomhederne med at levere en fremragende kundeoplevelse med enhver ordre, hver eneste dag, overalt i verden. Serviceydelserne spænder over alt fra distribution via alle kanaler og en ægte global distributionsplatform til håndtering af returvarer på internationalt plan samt en lang række enkeltstående tillægstjenester. Kunderne omfatter førende e-handelsaktører såsom Zalando, bol.com, de Bijenkorf, Sonos, MediaMarkt, Wine in Black og mange flere.

Mediekontakt for Ingram Micro CFS
Arndt Holzmeier
Senior Marketing Manager Europe
E-mail arndt.holzmeier@ingrammicro.com
Telefon +49 89 4208 3401

Mediekontakt for Ingram Micro Nordics
Lisa Valinder Olsson
Communication and PR Manager Nordics
E-mail lisa.valinderolsson@ingrammicro.com
Telefon +46 705 52 02 00

Om Zalando

Zalando (https://corporate.zalando.com) er Europas førende online modeplatform for kvinder, mænd og børn. Vi tilbyder vores kunder en bekvem shoppingoplevelse, hvor de kan få alt på ét sted og vælge blandt et meget stort udvalg af modeartikler, herunder sko, beklædning og tilbehør, med gratis levering og returnering. Vores sortiment består af næsten 2.000 internationale brands, herunder populære globale brands, fast fashion-brands og lokale brands, suppleret med vores egne brands. Vores lokaliserede varesortiment matcher de forskellige præferencer hos vores kunder på hvert af de 15 europæiske markeder, hvor vi er repræsenteret: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg, Norge, Polen, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Vores logistiknetværk med fire centralt beliggende distributionscentre i Tyskland gør det muligt for os at betjene vores kunder over hele Europa på en effektiv måde, understøttet af lagre i Norditalien og Frankrig med fokus på lokale kundebehov. Vi tror på, at vi ved at integrere mode, drift og onlineteknologi kan levere et overbevisende produkt til både vores kunder og de modebrands, vi samarbejder med. Zalandos butikker har omkring 200 millioner besøg om måneden. I andet kvartal 2017 stammede 70 procent af trafikken fra mobile enheder, og den resulterede i 21,2 mio. aktive kunder ved kvartalets udgang.

Mediekontakt for Zalando Nordic
Sigrid Dalberg-Krajewski
Corporate Communication Manager Nordics
E-mail sigrid.dalberg-krajewski@zalando.se
Telefon +49 152 5677 2051

Emner

Nordens største totalleverandør på IT og telekom

Med den globale infrastruktur og med fokus på Cloud, logistik, mobility og teknologiske løsninger arbejder Ingram Micro Danmark for, at vores partnere får de rigtige værktøjer og støtte til at drive forretningen mere vellykket. Ligegyldigt hvilket marked, vores partnere opererer i, eller hvor i verden de opererer.

Ingram Micro blev grundlagt i 1979 og har over 35 år har været en anerkendt markedsleder i sin branche, som leverer verdensklasse løsninger til kunder i hele verden. Vores succes er baseret på innovation og en konstant stræben efter at levere bedre værdi og vækst for vores kunder. I dag, er der ingen anden virksomhed i verden, der leverer en lige så bred og dyb vifte af teknologiprodukter og serviceydelser.

Ingram Micro Danmark er en førende distributør af IT og Telecom. Vi repræsenterer et stort udvalg af koncernens globale forretningsområder såsom; Technology Solutions, Mobilitet, Cloud, og Lifecycle Services. Og tilbyder fleksibel, omkostningseffektive og innovative løsninger i produktethåndtering, softwarekonfiguration, e-handel og tredjeparts logistik.

Vores salgskontorer kan findes i København og Kolding og vores Nordiske distributionscentre ligger henholdsvis i Stockholm.

Ingram Micro
Kolding Åpark 1, 1.sal
6000 Kolding
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum