Pressemeddelelse -

Enkle tiltag kan holde folk raske

Sygefravær koster de danske virksomheder dyrt. Det anslås, at de samlede omkostninger ved sygefravær i Danmark, beløber sig til 37 milliarder om året. Omkostningerne stammer fra produktionstab, udgifter til eventuelle vikarer og ekstra arbejde for de øvrige ansatte.

– Merarbejdet øger efterfølgende risikoen for, at kollegerne på jobbet også bliver syge, og så har man startet en negativ spiral, siger Kristian Linder, der er administrerende direktør i selskabet Initial Hygoform, som leverer hygiejneløsninger til den private og den offentlige sektor.

Meget er korttidsfravær

For Kristian Linder er sygefraværstallene fra virksomhederne deprimerende læsning, for han ved, hvilken betydning for eksempel god håndhygiejne har for at hindre bakteriesmitte.

– En del af fraværet skyldes selvfølgelig fysiske og psykiske sygdomme, som har meget lidt med håndhygiejne at gøre, men meget af sygefraværet er korttidsfravær, som i høj grad stammer fra omgangssyge, influenza og forkølelse. Det er sygdomme, som næsten udelukkende spredes via hånd og mund, og som du med enkle tiltag kan beskytte dig imod.

Testet i 1230 personmåneder

I det tyske forskningsstudie, som Linder henviser til, fik en testgruppe med ansatte fra flere virksomheder besked om at bruge hånddesinfektion mindst fem gange dagligt. En anden testgruppe fik besked om at fortsætte med deres sædvanlige hygiejnevaner. Forskningsprojektet strakte sig over 13 måneder og omfattede i alt 1230 personmåneder.

– Resultatet af forskningsstudiet viser en imponerende forskel på de to grupper i antallet af dage med sygdomssymptomer. I gruppen, som brugte hånddesinfektion, var specielt dage med symptomer på forkølelse, feber, hoste og diarré stærkt reduceret, oplyser Linder.

99,9 procent dræbt på 30 sekunder

Ved vinterens begyndelse, som er årets største sygdomsperiode, opfordrer Linder danske virksomheder til at være lige så bevidste om hyppig brug af desinficerende midler, som virksomhederne var under svineinfluenzaen i fjor.

– Det er ikke så meget, der skal til, mener Kristian Linder. En lille dosis hånddesinfektion vil på kun 30 sekunder dræbe 99,9 procent af bakterierne. Derfor burde der være flasker med hånddesinfektion på alle de steder, hvor mange folk mødes, og hvor risikoen for bakteriesmitte er stor – som for eksempel på toiletter, i receptioner samt i møde- og kantinelokaler.

For mere information om den tyske undersøgelse og selskabet Initial Hygoform:

http://www.initialhygoform.dk/siden-nyhedsindeks/2010/news_255886.html

Related links

Emner

  • Økonomi, finans

Kategorier

  • sygefravær
  • virksomheder
  • meromkostninger
  • hygiejneløsninger
  • håndhygiejne
  • bakteriesmitte
  • sygdomme
  • influenza
  • forkølelse
  • forskningsstudie
  • hånddesinfektion

Initial er den største division i Rentokil Initial, der er en verdensomspændende servicevirksomhed med 68.000 ansatte i 50 lande. Rentokil Initials serviceydelser inkluderer hygiejneløsninger, tekstil- og toilet-, ejendomsservice, skadedyrskontrol, pakkelevering og tropiske planter. Initial Hygoform i Danmark er en af de førende virksomheder inden for hygiejneløsninger til toiletter.