Gå til indhold
Danmarks mindste virksomheder skyder frem online

Pressemeddelelse -

Danmarks mindste virksomheder skyder frem online

To ud af fem af Danmarks mindste virksomheder sælger nu online. Det er stor stigning siden 2019, det viser ny analyse fra Danmarks Statistik.

I disse år skyder Danmarks mindste virksomheder frem online. 38% af disse virksomheder med under 10 ansatte benytter sig af e-handel, det viser ny analyse fra Danmarks Statistik.

Det er en stor stigning. Hvor 27% af alle disse virksomheder i 2019 har deres egen webshop, så er tallet i 2021 på 34%. Det er en procentvis fremgang på 26%.

”Under Coronakrisen oplevede utrolig mange af Danmarks mindste virksomheder fra den ene dag til den anden, at deres fysiske salgskanal blev lukket ned. I håbet om at holde skindet på næsen kan vi se, at flere er søgt online. På en utrolig trist baggrund har Corona været med til at accelerere den digitale omstilling blandt vores mindste virksomheder,” udtaler Troels Johansen, chefkonsulent i IT-Branchen.

Online markedspladser vinder frem blandt mikrovirksomhederne
Særligt online markedspladser er en af de salgsplatforme, som nogle af Danmarks mindste virksomheder benytter sig af. Andelen af de mindste virksomheder, der bruger online markedspladser, er over dobbelt så stort som andelen hos de små- og mellemstore virksomheder.

”Vi kan se, at de mindste virksomheder er glade for de online markedspladser. Forklaringen på det er, at de her får tilbudt en ”plug and play-løsning”, hvor de for få omkostninger kan få adgang til et stort segment, teste efterspørgslen efter deres produkt af og dermed få mulighed for at skubbe deres virksomhed ud over stepperne,” udtaler Troels Johansen.

Støt din lokale webshop med julehandel
Nu står julehandlen for døren, og her har der de seneste år været en kraftig stigning i antallet af danskere, der køber deres julegaver online.

Coronasituationen og usikkerhed i internationale forsyningskæder har været med til at skabe en utryghed om alle gaver vil nå frem til jul.

”Jeg tror, at mange vil være mere trygge ved at købe digitalt i den lille webshop i Varde, end at krydse fingre for, at julegaven når frem fra Kina inden juleaften. Årets store julemand bliver måske i endnu højere grad den lille lokale virksomhed,” afslutter Troels Johansen.

Læs Danmarks Statistiks analyse her.

Emner

Kategorier


IT-Branchen - Vi giver dig koden til vækst
IT-Branchen hjælper hver dag vores medlemmer, branchen og samfundet med at vokse.

Vi brænder for at skabe et digitalt samfund for alle. Et samfund i vækst, og hvor Danmark står som et globalt fyrtårn, fordi vi udnytter teknologien til gavn for klimaet, økonomien og det enkelte menneske.

Vi lader ildsjælene hos vores medlemmer sætte retningen for en bedre fremtid. Det gavner Danmark, erhvervslivet, den enkelte borger og vores medlemsvirksomheder.

Kontakt

Troels Johansen

Troels Johansen

Chefkonsulent 72255521

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark