Gå til indhold
Udspillet Danmarks digitale totalforsvar og -beredskab
Udspillet Danmarks digitale totalforsvar og -beredskab

Pressemeddelelse

Det haster med at etablere et digitalt totalberedskab - her er de vigtigste skridt

Danmark investerer 357 mia. kr. i forsvar, men mangler stadig en samlet plan for at beskytte landet mod cyberangreb og andre hybride trusler. Det er budskabet fra IT-Branchen, som i et nyt udspil opfordrer regeringen til at etablere et digitalt totalforsvar og -beredskab med et langt tættere og mere forpligtende samarbejde mellem stat og erhvervsliv.

Konflikter er blevet mere digitale, krige er blevet hybride, og cybertruslen mod Danmark er på et historisk højt niveau. Hvis vores digitale infrastruktur rammes, kan det i værste fald lamme centrale funktioner i samfundet. Det tæller alt fra energi- og vandforsyning til hospitaler og betalingssystemer.

Det er ikke nogen nyhed. Alligevel halter vi bagefter i Danmark med at få styrket vores samlede digitale forsvar, robusthed og beredskab, imens der med et historisk stort forsvarsbudget investeres massivt i traditionelle militære kapaciteter.

Fra ambition til handling

Behovet anerkendes også i det nye regeringsgrundlag, hvor regeringen lægger op til at etablere et totalberedskab, der også inkluderer en styrket indsats mod cyberangreb og bedre beskyttelse af kritisk infrastruktur.

”Antallet af cyberangreb mod danske virksomheder er fordoblet på bare et år. Det siger noget om det massive trusselsbillede, vi ser ind i – ikke kun for virksomhederne, men for hele Danmark,” fortæller Natasha Friis Saxberg og fortsætter:

”Det er et godt første skridt, at den nye regering ønsker at etablere et totalberedskab og styrke cyberindsatsen. Men vi har allerede ventet længe, og der er lang vej fra at formulere en ambition i et regeringsgrundlag til at etablere et egentligt digitalt totalforsvar og -beredskab. Hvis Danmark skal være rustet til fremtidens hybride trusler, kræver det klare prioriteringer, tydeligt ansvar og et langt tættere samarbejde mellem myndigheder, Forsvaret, kritisk infrastruktur og erhvervslivet”.

Det anbefaler IT-Branchen

I udspillet Danmarks digitale totalforsvar og -beredskab peger IT-Branchen på en række pointer og anbefalinger, som den nye firkløverregering bør handle på.

1) Erstat silotænkning med en tværgående tilgang til hybride og digitale trusler.

2) Opret en national styringsenhed med ansvar for Danmarks digitale forsvar og beredskab. En overordnet paraplystruktur for digital sikkerhed og beredskab med tydeligere ansvar, beslutningskraft og prioritering på tværs af ressortområder.

3) Investér langt mere i både cyberforsvar, datakapacitet og digital robusthed.

4) Etabler et langt tættere, mere strategisk og mere forpligtende samarbejde mellem myndigheder, Forsvaret, kritisk infrastruktur og den digitale sikkerhedsindustri.

5) Gør beskyttelse af data og bekæmpelse af misinformation til en del af indsatsen, så vi bevarer borgernes tillid til den digitale infrastruktur.

6) Forbered borgerne både mentalt og praktisk på situationer med digitale nedbrud eller længerevarende forstyrrelser af samfundskritiske systemer.

Download hele udspillet her

”Vi har i mange år betragtet digital sikkerhed som et it-spørgsmål. Det er det ikke længere. Digital sikkerhed er blevet et spørgsmål om national sikkerhed, samfundets funktionsevne og borgernes tillid. Derfor haster det med at få bygget det digitale totalforsvar og -beredskab, som risiko- og trusselsbilledet kræver,” afslutter Natasha Friis Saxberg.

Emner

Kategorier


IT-Branchen - Forpligtet på tech

IT-Branchen samler tech-virksomhederne, der i dag er en forudsætning for Danmarks vækst, sikkerhed og handlekraft. Med en omsætning på over 360 mia. kroner og mere end 100.000 medarbejdere er tech en helt central del af vores samfund. Tech-virksomhederne skaber ikke kun vækst i sig selv. De muliggør udvikling i alle andre sektorer.

Kontakt

  • Danmarks-digitale-totalforsvar-og-beredskab-mynewsdesk.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    1920 x 1080, 353 KB
    Download
  • natasha_friis_saxberg_K6A3286.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6720 x 4480, 25,6 MB
    Download
  • Danmarks Digital Totalforsvar og -Beredskab_IT-Branchen-2026.pdf
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download