Gå til indhold
Er den uafbrudte vækstrejse endelig forbi?

Pressemeddelelse -

Er den uafbrudte vækstrejse endelig forbi?

Efter mange års uafbrudt vækst, ser det ud til, at it-branchen er bremset lidt op. Det viser nye omsætnings- og eksporttal fra Danmarks Statistik.

Med 313 mia. kr. slog den danske it-branche endnu engang rekord, da branchens samlede omsætning aldrig har været højere, end den var i 2023.

Men hvor der i 2021 og 2022 var tale om vækstrater på hhv. 13,7% og 7,5%, så var omsætningsvæksten i 2023 blot 2,6%.

Efter et årti med høj vækst kan det umiddelbart se ud som om, at vi bevæger sig ind i en periode med mere moderate vækstrater. Eller måske er der tale om, at markedet lige kort stopper op, inden de helt store investeringer går i gang.

”Branchen har oplevet ekstremt høje vækstrater i mere end 10 år, så det er helt naturligt, at væksten, i et år med ekstraordinært mange globale usikkerheder, aftager. Men det bliver sandsynligvis kun en kortere vækstpause, da mange virksomheder står til at investere massivt i kunstig intelligens, cybersikkerhed og nye teknologier, som skal bruges i den grønne omstilling,” siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.

Helt konkret forventer virksomhederne ifølge Dansk Industri at investere ca. 9 mia. kr. mere i it i 2024 end sidste år, mens PwC fortæller, at syv ud af ti danske virksomheder vil øge budgettet til cybersikkerhed. For halvdelen af disse virksomheder er der tale om en vækst i investeringerne på mere end ti procent.

Fald i eksporten
It-branchen eksporterede i 2023 samlet for 107 mia.kr., hvilket er et fald på 2,0% i forhold til 2022, hvor eksporten i it-branchen nåede op på 109,2 mia. kr. Det seneste årti har den gennemsnitlige årlige vækstrate i eksporten været på 9,3%.

”De høje prisstigninger, geopolitiske uroligheder, stigende omkostninger har sat sit præg på branchens nøgletal. Og så har en række af de primære markeder som f.eks. Tyskland og Sverige balanceret på kanten af en krise, hvilket har smittet af på eksporten,” fortæller Natasha Friis Saxberg.

Holder igen med nyansættelser
Selvom beskæftigelsestallene for 4. kvartal endnu ikke er offentliggjort, kunne man allerede i 3. kvartal se et fald på 914 fuldtidsansatte i it-branchen. Antallet af fuldtidsansatte er gået fra 107.247 i 2. kvartal 2023 til 106.333 i 3. kvartal 2023.

Bortset fra et enkelt kvartal under coronapandemien, er det første gang i 10 år, at antallet af fuldtidsansatte er gået tilbage i it-branchen.

”Selvom jobmarkedet stadig er meget stærkt, kan vi kan tydeligt mærke, at usikkerhederne også påvirker branchen. Fra nogle it-leverandører hører vi, at de holder igen med nyansættelser, mens andre kæmper med at skaffe nok it-medarbejdere med de rigtige kompetencer. Så vi ser både virksomheder, der stopper op og andre, der investerer og ruster op,” udtaler Natasha Friis Saxberg.

Emner

Kategorier


IT-Branchen - Vi giver dig koden til vækst
IT-Branchen hjælper hver dag vores medlemmer, branchen og samfundet med at vokse.

Vi brænder for at skabe et digitalt samfund for alle. Et samfund i vækst, og hvor Danmark står som et globalt fyrtårn, fordi vi udnytter teknologien til gavn for klimaet, økonomien og det enkelte menneske.

Vi lader ildsjælene hos vores medlemmer sætte retningen for en bedre fremtid. Det gavner Danmark, erhvervslivet, den enkelte borger og vores medlemsvirksomheder.

Kontakt

Natasha Friis Saxberg

Natasha Friis Saxberg

adm. direktør i IT-Branchen 53777227
Tina Honeré Kongsø

Tina Honeré Kongsø

Cheføkonom 50 50 38 46
Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark