Gå til indhold
Nyt rekordår for branchen

Pressemeddelelse -

Nyt rekordår for branchen

Med en samlet omsætning på 215 mia. kr. for 2016 slår it-branchen endnu engang omsætningsrekord. Samtidig er antallet af beskæftigede i branchen steget til 84.670.

”Vi fortsætter på det høje niveau fra sidste år, og slår faktisk rekorden fra 2015 med 2,3 mia. kr. i omsætning. Så jeg kunne ikke være mere glad, for det vidner også om, at vi lige nu ser et samfund i hastig digital udvikling,” siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

Branchens samlede omsætning steg fra 212 mia. kr. i 2015 til 215 mia. kr. i 2016. Heraf udgjorde eksporten 62,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 7,2% i forhold til året før.

Flere ansatte og bedre løn
Det er ikke bare omsætningen, der er vokset i 2016. Antallet af ansatte i it-branchen steg med 2.300 personer, og endte på 84.670 personer.

"Tallene viser, at den danske IT branche fortsætter sin positive udvikling. Jeg synes særlig udviklingen i beskæftigelsen er interessant. Mens der bliver færre ansatte i telebranchen samt inden for produktion og handel med hardware, kommer der markant flere inden for informationstjenester og software. Det viser, at den danske IT branche forstår at tilpasse sig et marked under forvandling, hvor det er forståelse og præsentation af data, der skaber værdi og ikke rå computerkraft," udtaler Anders Elbak, analysechef hos IDC.

Samtidig oplevede medarbejderne i branchen en gennemsnitlig lønstigning på 1,9%, så gennemsnitslønnen nu ligger på 47.442 kr. om måneden.

”Selvom 2.300 personer virker som et stort tal, så mangler vi lige nu omkring 3.000 it-folk i branchen, og regeringen regner med, at vi vil mangle 19.000 it-specialister i 2030. Så der er brug for folk, der kan hjælpe både de danske virksomheder og det offentlige med at digitalisere deres forretning,” siger Birgitte Hass.

Læs mere:
Branchens omsætning
Antal medarbejdere i branchen
Lønudviklingen i branchen

Emner

Kategorier


Visionen for IT-Branchen
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark