Gå til indhold
Pensionskasserne i ny rolle?

Pressemeddelelse -

Pensionskasserne i ny rolle?

Med erhvervs- og iværksætteraftalen tager regeringen første skridt på vejen til at ændre pensionsselskabernes rolle i samfundet. Danskerne skal i langt højere grad kunne bruge deres pensionsmidler på at støtte vækst og arbejdspladser i Danmark.

Pensionsselskaberne har grundlæggende kun ét formål: At skaffe det størst mulige afkast. Det har gjort, at pensionsselskaberne glædeligt investerer danskernes opsparede pensionspenge i alt fra store virksomheder i skattely til omstridte miner i Columbia.

Men med den nye erhvervs- og iværksætteraftale, som regeringen har indgået med DF og Radikale, ønsker man øget transparens, så pensionsindbetalerne får indsigt i, hvad deres pensionskroner investeres i.

”Danskerne indbetaler årligt 115 mia. kr. i pension. Hvis blot 1% af disse investeres i danske vækstvirksomheder, ville det kunne gøre en stor forskel for rigtigt mange virksomheder. Vi håber faktisk, at aftalen på sigt vil kunne føre til en egentlig formålsparagraf for pensionskasserne i tråd med Iværksætterpanelets anbefalinger,” udtaler Peter Wilmar, adm. direktør i Greenwave Systems Aps og formand for It-Branchens udvalg for kapital, vækst og internationalisering.

Følg regeringens og iværksætterpanelets anbefalinger

Iværksætterpanelet anbefalede i september, at ATP’s formålsparagraf blev udvidet, så det blev tydeligt, at de skal investerer dele af pensionskundernes og dermed danskernes opsparing i danskernes fremtidige virksomheder og arbejdspladser.

Samtidig ønskede Iværksætterpanelet, at der af årsrapporten skal fremgå en nærmere analyse og opgørelse over ATP’s direkte og indirekte investeringer i danske virksomheder.

Regeringen ønsker med erhvervs- og iværksætteraftalen at indlede en dialog med alle pensionsselskaber om øget gennemsigtighed og afrapportering på dette område. Det mener IT-Branchen dog ikke er godt nok.

”Danskerne skal kunne se og selv vælge, hvordan deres opsparing investeres i det samfund, de selv og fremtidige generationer lever og arbejder i. Så det er på tide, at pensionsselskaberne pålægges at åbne op deres investeringer, og giver danskerne et reelt valg i forhold til deres opsparing,” slutter Peter Wilmar.

IT-Branchen har tidligere været ude med kritik at pensionsselskabernes lukkede verden inkl. forslag til at løse det.

Emner

Kategorier


Visionen for IT-Branchen
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man forstår, at ansvar forpligter, og hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark