Regler spænder ben for techselskaber i Danmark: Syv ud af ti bruger store ressourcer på regulering

Regulering er blevet en af de største hæmsko for vækst i den danske it- og techbranche. Knap 70 procent af virksomhederne bruger betydelige ressourcer på at forstå og efterleve reglerne, mens mere end hver tredje oplever, at reguleringen står i vejen for udvikling eller salg af nye løsninger. Det viser en dugfrisk undersøgelse fra techvirksomhedernes brancheorganisation, IT-Branchen.

GDPR, AI Act, NIS2, CRA og DSA er blot et par af eksemplerne på den bølge af digitale spilleregler, der er skyllet ind over techvirksomhederne de senere par år. Hver for sig tjener de et på overfladen lødigt og nødvendigt formål.

Men de mange og komplekse kapitler i techbranchens lovbog er nu så omfattende og tyngende, at den samlede mængde af regulering risikerer at bremse den innovation og vækst, som Danmark og Europa hungrer efter.

I dette års udgave af IT-Branchens store brancheundersøgelse, ’IT-Barometer 2026’, der tager temperaturen ude blandt techvirksomheder i Danmark, svarer 68,8 procent af de adspurgte, at det er ”ressourcekrævende” eller ”meget ressourcekrævende” at forstå og efterleve gældende og kommende regulering.

Samtidig peger 40,5 procent af virksomhederne på regulering af ny teknologi som en af de største barrierer for øget vækst.

”Regulering skal skabe klare og ansvarlige rammer. Men når syv ud af ti virksomheder bruger store ressourcer på blot at forstå og efterleve reglerne, har vi fået en alvorlig vækstbremse. Det er tid og kræfter, som virksomhederne i stedet kunne bruge på innovation og nye løsninger, som til syvende og sidst skaber de arbejdspladser, der finansierer vores velfærdssamfund,” siger Natasha Friis Saxberg, CEO i IT-Branchen.

Det billede genkender softwarevirksomheden EG.

”EG kan håndtere de mange krav, fordi vi gennem flere år har investeret i kompetencer, erfaring og processer på området. Men reguleringen skal være proportionel med de risici, den skal håndtere, have et tydeligt anvendelsesområde og være enkel at omsætte i praksis. Ellers risikerer vi ikke alene at bremse udviklingen af nye løsninger, men også at virksomheder og samfund går glip af de produktivitetsgevinster, som ny teknologi og AI kan skabe,” siger Sune Albert, General Counsel i EG.

Salget sander til i særkrav

Regelbyrden sætter også sit aftryk på virksomhedernes bundlinje. Mere end hver tredje - 37,6 procent helt nøjagtigt - oplever, at reguleringen udgør en stopklods for at udvikle eller sælge nye løsninger.

”Når mere end hver tredje virksomhed oplever, at regelkompleksiteten står i vejen for nye løsninger og salg, bør alarmklokkerne ringe. Vi har ikke råd til, at virksomheder holder igen med at investere eller lancere ny teknologi, fordi reglerne er uklare, overlapper eller håndhæves forskelligt,” fortsætter Natasha Friis Saxberg.

Konsekvenserne af den komplekse regulering rækker ifølge EG ud over virksomhedernes administrative arbejde.

”Udfordringen er ikke regulering i sig selv, men når reglerne er uklare, overlapper eller håndhæves forskelligt. Det binder ressourcer, forsinker udviklingen af nye løsninger og gør det sværere for kunderne at tage ny teknologi i brug,” lyder det fra Sune Albert, General Counsel i EG.

Problemet bliver særligt tydeligt, når virksomhederne bevæger sig ud på det europæiske marked. IT-Branchen har indsamlet eksempler på virksomheder, der ved offentlige udbud i andre EU-lande bliver mødt af krav om fx notarbekræftelser, håndskrevne underskrifter, fysiske dokumenter og adgang til nationale digitale postkasser.

Danske digitale identiteter, fuldmagter og myndighedsdokumenter bliver heller ikke altid accepteret. Det giver ekstra administration, længere sagsgange og udgifter til lokal juridisk bistand.

”Vi taler om et digitalt indre marked, men virksomhederne møder stadig papirbunker og nationale særkrav, så snart de krydser en landegrænse. Det er et meget konkret billede på, hvordan bureaukrati spænder ben for europæisk vækst,” siger Natasha Friis Saxberg, og understreger, at det er nødvendigt at få gjort op med, hvis man vil have europæisk konkurrenceevne op i gear med henvisning til anbefalingerne i Draghi-rapporten.

EU’s kommende European Business Wallet, en fælles digital virksomhedsidentitet, der gør det muligt at dokumentere, underskrive og kommunikere sikkert med myndigheder på tværs af EU, kan givetvis blive en del af løsningen. Men en digital tegnebog fjerner ikke barriererne, hvis medlemslandene enkeltvist fortsat fastholder særskilte krav og procedurer.

EG efterlyser derfor enklere og mere sammenhængende regler på tværs af Europa.

”Det handler ikke om at svække beskyttelsen. Det handler om at skabe klare og anvendelige rammer, der sætter Europa i stand til at levere bedre digitale løsninger, stærkere offentlig service og en mere modstandsdygtig digital infrastruktur,” pointerer Sune Albert, General Counsel i EG.

”Det er derfor afgørende, at arbejdet ikke alene handler om den tekniske løsning, men også om gensidig anerkendelse og harmonisering,” afslutter Natasha Friis Saxberg.

FAKTA

IT-Branchens anbefalinger til de kommende forhandlinger om European Business Wallet og det sideløbende arbejde med byrdelettelser i EU:

• Reel anerkendelse af eID på tværs af medlemslandene
• Gensidig anerkendelse af digital myndighedsdokumentation
• En fælles europæisk standard for dokumentation af udelukkelsesgrunde - inspireret af den danske serviceattest
• Mere konsekvent anvendelse af eCertis og en mere brugervenlig løsning
• Udfasning af krav om notar, håndskrevne underskrifter og fysiske kopier, når autentisk digital dokumentation allerede findes
• Mulighed for grænseoverskridende digital virksomhedsrepræsentation og adgang til myndighedspost.

Målet bør være, at en virksomhed kun skal dokumentere de samme oplysninger én gang - og at dokumentation, som er godkendt i ét EU-land, kan bruges i resten af unionen.

Om brancheundersøgelsen ’IT-Barometer 2026’

IT-Barometer 2026 bygger på besvarelser fra 130 danske it-virksomheder. Dataindsamlingen blev gennemført i andet kvartal 2026.

Virksomhederne kunne vælge flere svar, da de blev spurgt til deres største vækstbarrierer. Procenterne viser derfor, hvor stor en andel der har peget på den enkelte barriere, og summerer ikke til 100 procent.