Nyhed -

Gearkasse skulle fra Malmø til Fredericia midt om natten

Fabrik fik hasteleveret ny gearkasse, så produktionen kunne komme hurtigt i gang igen

Heldigvis sker det sjældent, at emballagemaskinen påRexam Beverage Can i Fredericia bryder ned. Men forleden nat klokken 03:30 sagde gearkassen ”kronk”. Og da maskinen spytter 2.200 dåser ud i minuttet, gælder det om at gøre nedetiden så kort som mulig. Skifteholdsleder Lars Johansen fandt derfor hurtigt ud af, at Rexams søsterselskab i Malmø lå inde med en ny gearkasse. Nu skulle den bare tranporteres til Fredericia i en fart.

Jeg ringede først til vores lokale taxafirma, men de kunne ikke påtage sig opgaven, fordi gearkassen vejer et par hundrede kilo. Så fandt jeg Jetpaks nummer og ringede til dem, fortæller Lars Johansen.

Jetpak har jo døgnåbent og kunne straks tage opgaven. Da klokken var 7 trillede Jetpaks chauffør ind på fabrikken i Fredericia lige omkring vagtskiftetid, hvor Lars Johansen nåede at tage imod gearkassen, inden han havde fri.

Ham jeg ringede til hos Jetpak var frisk på at finde en løsning. Det var imponerende og fungerede godt. De fik lynhurtigt hentet gearkassen i Malmø og bragt den herover til os. Jeg kendte ikke Jetpak på forhånd men jeg fik en supergo’ service, og det vil jeg have i baghovedet, hvis noget lignende sker en anden gang, fastslår Lars Johansen.

Lars Johansen er skifteholdsleder hos Rexam Beverage Can i Fredericia. Han er glad for, at han fik ringet til Jetpak, den nat emballagemaskinen brød ned.


Emner

  • Fragt, transport

Kategorier

  • jetpak
  • ekspress leverandør

Kontakt

Rasmus Enderslev

Pressekontakt Sales Manager +45 41322700

Relateret materiale