Pressemeddelelse -

1st Mate - sikkerhed og tyverisikring i båden

Efter et anderledes forår og sommer fandt den store nyhed fra Mercury, sikkerhedssystemet 1st Mate, endelig vej til de danske bådejere. Vi lod en af de rigtig aktive bådejere kigge nærmere på produktet.

Trådløs dødmandsknap lige ved hånden

Uanset om man er gast eller kaptajn er betjeningsenhederne lige store, og kan bæres om håndleddet eller nemt hægtes fast i redningsvesten, hvor det sidder let tilgængeligt. Rød enhed til bådføreren og sort til passagerer. (Hvis andet motormærke end Mercury benyttes, er kaptajnenheden blå).

En anden fordel ved den trådløse dødmandsknap er uden tvivl, at du slipper for at have en fast håndledsstrop om hånden, og således er mobil hele tiden. Du kan bevæge dig frit omkring i båden og samtidigt til stadighed kan føle dig helt sikker, hvis du måtte falde overbord.

Flere funktioner i ét system

1st Mate tilbyder flere vigtige funktioner i et og samme produkt:

”Mand over bord”-overvågnings- og varslingssystem, nødsignalssystem og effektiv foranstaltning mod tyveri af båd og motor. Her er et overblik over funktionerne:

  • Mand over bord gps-overvågning til mobil
  • Mand over bord gps-overvågning til bådens kortplotter
  • Mand over bord varsling via til kontakter via mobiltelefon
  • Afbrydelse af motoren ved kaptajn over bord
  • Alarmering af andre personer ombord
  • Tyverisikring


Mand over bord

Hvis bådens kaptajn er alene, og systemet registrerer, at kaptajnen er faldet over bord, sender den et nødopkald til en række kontakter, som kaptajnen har tastet ind i app´en før start, og som kan benyttes i nødstilfælde.

Nødopkaldet viser GPS-lokationen og tidspunktet for, hvornår kaptajnen faldt over bord. Funktionen er også nyttig i de tilfælde, hvor kaptajnen falder over bord, og passagererne af en eller anden grund ikke kan sejle båden, eller hvis de ikke er i stand til at hive kaptajnen op i båden igen.

Plug and play installation og lækkert design

Den gode køberoplevelse får masser af gødning, når du første gang får 1st Mate i hånden. Armbåndene er sirligt og lækkert indpakket i silkeblødt karton og silikonearmbåndene er i en god kvalitet der ikke irriterer, når det bæres på armen.

Ledningsnetttet er forsynet med vandtætte stik, der passer lige ind i dit eksisterende Mercury ledningsnet, og sørger for at du bliver hurtigt sejlende og samtidigt undgår dårlige forbindelser.

Armbånd eller karabinhage

Kontrolenheden har samme størrelse som et armbåndsur og på en meget praktisk facon kan den indsættes i en af de to medfølgende silikone-"skaller". De to forskellige muligheder betyder at kontrolenheden kan bæres præcist som et almindeligt ur eller i en praktisk karabinhage, der let kan hægtes i din redningsvest, bukser eller jakke.

Brugervenlig App

App- er let og intuitiv at anvende, hvor du starter med at lægge de grundlæggende data ind og derefter forbinde din telefon med 1st Mate.

Er uheldet ude og kaptajnen skulle falde i vandet, guides passagerne til at starte motoren og styre den i den rigtige retning. Dette gøres i letforståelige i step-by-step instruktioner der er ledsaget af selvforklarende ikoner.

App-en styrer også bådens startspærre, hvor en 4-cifret kode skal indtastes for at sikre båden mod tyveri.

Fik vi sagt at 1st Mate kan benyttes næsten uanset hvilket motormærke du har?

Nærmeste forhandler finder du på www.mercurymarine.dk

Related links

Emner

  • Jagt, fiskeri

Kategorier

  • mob system
  • tyverisikring
  • 1st mate
  • mercurymarine
  • mand-over-bord

Jørgensen & Dahl A/S er dansk repræsentant for førende varemærker indenfor lystsejlads, blandt andet Mercury påhængsmotor, MerCruiser & MotorGuide motorer samt Bayliner, QuickSilver, Smartliner glasfiber og - pontoon både, flere forskellige RIB både samt Linder og Smartliner joller.

Ydermere står vi bag succes´en; JD 600 Qooqa jollen, der er en ekstra forstærket jolle, specielt udviklet til brug i de grønlandske farvande.

Vores produkter sælges og serviceres gennem et stort netværk af de bedste forhandlere. Når du går ind til en Mercury forhandler, er det den officielle start på din sejloplevelse.

Med de bedst uddannede forhandlere, sikrer vi at din sejloplevelse starter på rette kurs.

Kontakt

Mathilde Ramsgaard

Pressekontakt Marketingansvarlig & grafisk designer 40184186

Relateret materiale