Pressemeddelelse -

Millionkontrakt underskrevet for Det nye Sølund

Samvirkende Boligselskaber (SAB) og ZÜBLIN A/S har underskrevet en totalentreprisekontrakt på knap 800 mio. kr. for udførelsen af Det nye Sølund. De nuværende bygninger fra 1980 er så slidte, at en renovering ikke kan svare sig. SAB og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune er hovedaktører bag byggeriet, der skal være et arkitektonisk vartegn for bydelen ved Sortedams Søen. 

”Jeg er glad for, at byggeriet af Det nye Sølund nu kan begynde at tage form. Det er et helt unikt projekt, hvor de ældre beboere ikke alene kan flytte ind i et nyt og spændende hus, men samtidig også får mulighed for at være en del af et fællesskab med både børn og unge i lokalområdet,” siger Sisse Marie Welling, sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune.

Samvær på tværs af generationer

Det nye Sølund bliver et multifunktionelt byggeri med plads til mangfoldighed og forskellighed på tværs af generationer.

”Vi vil skabe et sted, hvor ældre, unge og børn både bor sammen og kommer hinanden ved. De ældre skal kunne inddrages i byens liv, og Det nye Sølund skal være en integreret del af bydelen,” siger John B. Sørensen, formand for SAB.

Fokus på bæredygtighed

Byggeriet bliver på 5-6 etager, opføres med tegl- og træfacader og med stort fokus på bæredygtighed. De flade tage anlægges med solceller, sedum og tagterrasser. Dele af konstruktionerne bliver udført i træ fra bæredygtigt skovbrug, og beton fra det nuværende Sølund vil blive genbrugt i andre byggerier, anlæg af veje mm. Desuden bevares flest mulig af områdets træer, og hvor byggeriet nødvendiggør fældning eller flytning af træer, plantes nye.

Digitale værktøjer sikrer hensyn til beboere

Nedrivningen af det eksisterende byggeri går i gang i februar 2021, men allerede i december 2020 anlægges byggepladsen.

For at tage størst muligt hensyn til beboere og erhvervsdrivende i det tætbebyggede område er projektet allerede bygget digitalt. Brugen af ZÜBLINs digitale værktøjer sikrer, at design, tidsplan og økonomi koordineres digitalt både før og under udførelsen for at skabe en optimal byggeproces.

”Projektets passer godt til ZÜBLINs strategi på det danske marked. Vi har gennem længere tid haft et tæt samarbejde med SAB, hvor vi har udviklet projektet i fællesskab med C. F. Møller Architects, Tredje Natur og AFRY,” siger bestyrelsesformand i ZÜBLIN A/S, Jens-Henrik Nicolaisen.

Se flere informationer om byggeriet i faktaarket.

Hele byggeriet forventes at stå færdig i 2026. 

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • kab
  • sab
  • ungdomsboliger
  • bæredygtigt byggeri
  • arkitektur
  • plejecenter
  • det nye sølund

Regions

  • Hovedstaden

KAB administrerer bl.a. alment og kommunalt byggeri og leverer en lang række relaterede ydelser. KAB er ejet af beboerne i mere end 60 boligorganisationer med flere end 60.000 almene boliger i hovedstadsregionen.

Almene boligorganisationer sætter beboerne i centrum gennem beboerdemokrati og indflydelse.

KAB leverer professionel boligadministration med vægt på boliger for alle og på at skabe rammer for et godt liv.

Kontakt

Annette Sadolin

Pressekontakt Kommunikations- og pressekonsulent Kommunikation og presseservice 33631147

Anette Hertz

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og presseservice 40 97 50 77

Mads Klim Jacobsen

Pressekontakt Kommunikations- og pressekonsulent Kommunikation og presseservice 38381954

Marianne Svolgaard

Pressekontakt Kommunikations- og pressekonsulent Kommunikation og presseservice 38381847