Pressemeddelelse -
LoanScouter når milepæl på 100.000 månedlige brugere i Europa
Den danske sammenligningstjeneste LoanScouter har nået en milepæl på intet mindre end 100.000 månedlige brugere i Europa, som fordeler sig på mere end 12 forskellige lande. De samarbejder med mere end 200 forskellige banker og låneudbydere, som har gjort dem til en stor spiller på det Europæiske digitale lånemarked.
Fra aarhusiansk startup til europæisk spiller
For bare 20 år siden var forbrugslån forbeholdt de traditionelle fysiske banker, som vi kender dem i dag. Forbrugeren skulle overholde en række krav og opfylde tunge kriterier, der hurtigt gjorde det vanskeligt for den almindelige dansker at optage et forbrugslån.
Men nu er der sket et skifte i, hvordan vi låner penge i dag, i takt med at et online lånemarked har åbnet sig op. Her tilbyder låneudbydere forskellige lånetyper, som forbrugerne i langt højere grad kan komme i nærheden af grundet færre krav og en hurtigere låneproces.
Tilbage i 2014 startede to iværksættere, Stefan Vinding Olesen (CPO) og Andreas Linde (CEO), en aarhusiansk virksomhed, der kaldte sig selv for Lead Supply A/S, og som i dag er kendt under navnet Karman Connect A/S. Missionen har fra start været at hjælpe forbrugerne finde det bedste online lån.
En sammenligningstjeneste, der gør det nemmere at finde det rette lån
Når det kommer til online lån, har der været meget omtale gennem årene omkring disse. De er nemlig berygtede for en skyhøj ÅOP samt skjulte renter og gebyrer, der kan sætte låntageren i en endnu sværere situation, end før lånet blev optaget.
LoanScouter ønsker at ændre opfattelsen af det online lånemarked. Andreas Linde, CEO hos LoanScouter, fortæller selv, at de allerede har rykket ved gennemsigtigheden og skabt en forbedring på markedet.
Det ses også gennem de mere end 100.000 kunder, der allerede har brugt LoanScouters service. Den tilbydes helt gratis, og det er derfor en direkte vej ind til mere end 200 forskellige låneudbydere, hvor forbrugeren får hele overblikket samlet ét sted.
Sådan virker det
LoanScouter låner ikke selv penge ud. I stedet sammenligner de forskellige forbrugslån fra online låneudbydere, der matcher brugerens kriterier og behov. Samtidig bliver der givet et overblik over vigtige keypoints såsom ÅOP, løbetid og månedlig rente.
Som bruger er det simpelt at komme i gang, da der ikke er noget krav om supplerende informationer ved en søgning. Der er en række filtre, hvor brugeren kan indstille lånebeløb, ønsket løbetid og andre parametre, og derefter vil de mest relevante tilbud dukke op.
Netop gennemsigtigheden kommer til udtryk i en søgning, hvor intet er gemt væk. I stedet får brugeren det fulde overblik over låneomkostningerne, der er med til at skabe en større bevidsthed omkring lånet, og forbrugertilliden højnes grundet LoanScouters overblik.
Info om LoanScouter
- Blev grundlagt i Aarhus, Danmark, i 2014.
- Karman Connect A/S har fortsat hovedsæde i Aarhus.
- Har mere end 100.000 brugere over hele Europa og findes i 12 forskellige lande.
- Har faciliteret over 1.000.000.000 EUR i lånebeløb.
- Tilbyder lån fra mere end 200 forskellige banker og udbydere.
Related links
Emner
- Økonomi, finans
Regions
- Midtjylland