Pressemeddelelse -

Unikum malerier på auktion!

Disse fem skønne damer har igennem 28 år været en del af kunst-udviklingsgruppen ”Malerpigerne”. Alle ”mand” er rutinerede kunstnere, med mange års erfaring i bagagen, og det ses tydeligt, at de ved, hvordan man svinger en pensel, og gennem tiden har udviklet deres egen stil og streg.

En af gruppens medlemmer, Tina Vestergaard, der til dagligt sidder i Kattens Værns Administration, fik lyst til at gøre noget for kattene med sin kunst, og arrangerede derfor en hyggedag for ”Malerpigerne” ude på Kattens Værns Internat i Brøndby, og dette besøg inspirerede i dén grad hele flokken.

Faktisk så meget, at de valgte at male til fordel for Kattens Værn, og det er vi jo vældigt glade for! 

Hvordan, hvor og hvornår:

De fem flotte kattemalerier kan ses herover, og er nummereret med 1-5.

Det kommer til at foregå således, at vi laver et separat opslag på hvert maleri, inde på vores Facebookside.

Under hvert opslag kan man så byde på det maleri, man ønsker at købe. Højeste bud når tiden løber ud, vinder retten til at købe maleriet for buddets pris. Maleriet kan enten sendes (Kattens Værn betaler portoen) eller afhentes på Kattens Værn i Brøndby (Efter aftale).

Startprisen på hvert billede ligger på 1095 kr., som er samme beløb man betaler, for at adoptere en kat fra et af vores internater. 

Auktionen går i luften mandag d. 8/10 kl. 12.00 og kører til og med mandag d. 15/10 kl. 12.00, dvs. i én uge.

Så vil du gerne eje et maleri, som der med garanti kun findes dét ene af, så sæt allerede nu en reminder i din kalender!

Med venlig hilsen Kattens Værn

____________________________________________________

Kunstneroversigt:

Maleri 1: Malet af Gitte Kjærulff

Maleri 2: Malet af Gull-Maj

Maleri 3: Malet af Gurli Larsen

Maleri 4: Malet af Tina Vestergaaard

Maleri 5: Malet af MaiBritt Jensen

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • #maleri
  • #stoet
  • #aktion
  • #kattensvaern

Gør en forskel!
Støt Kattens Værns arbejde med de vilde og herreløse katte lige her.

Kontakt

Mogens Wilbert

Pressekontakt Bestyrelsesformand for Kattens Værn 40427618

Mathilde Ramsgaard

Pressekontakt Social Media Manager Sociale medier og content

Relateret materiale