Gå til indhold
Kias elektriske line-up bestående af EV2, EV3, EV4, EV5, EV6 og EV9
Udnævnelsen som ‘Best Manufacturer’ hos TopGear.com i 2026 er en stærk anerkendelse af Kias elektriske strategi i Europa

Pressemeddelelse -

Kia kåret som ‘Best Manufacturer’ ved TopGear.com EV Awards 2026

Fredericia, den 1. april 2026Kia er blevet kåret som ‘Best Manufacturer’ ved TopGear.com EV Awards 2026.

De årlige priser, som nu uddeles for 7. gang, anerkender de bedste elbiler på det britiske marked og hylder de producenter, der går forrest i elektrificeringen. Kias seneste udmærkelse følger efter endnu en succes ved BBC TopGear.com Awards, hvor PV5 Passenger blev kåret til ‘Family Car of the Year’.

“Uanset om du sidder i en EV3 eller den store EV9, den strømlinede EV6 eller den mere kantede PV5, er der en gennemgående kvalitet i Kias elbiler,” siger Ollie Kew, Deputy Editor hos TopGear.com. “Solid rækkevidde, ukomplicerede køreegenskaber, høj komfort – og modet til at spænde fra en entry-level EV2 til en performance-SUV som EV9 GT.”

“Udnævnelsen som ‘Best Manufacturer’ hos TopGear.com i 2026 er en stærk anerkendelse af Kias elektriske strategi i Europa,” siger Pablo Martinez Masip, Vice President Product, Marketing and Customer Experience hos Kia Europe. “I de seneste år har vi opbygget en af markedets mest komplette porteføljer af elbiler – fra kompakte og tilgængelige modeller til større og mere performanceorienterede biler – så vi kan imødekomme de mange forskellige mobilitetsbehov blandt europæiske kunder. Prisen understreger det momentum, vi har opbygget, og styrker vores ambition om at blive en førende aktør inden for elektrisk mobilitet i Europa.”

På vej mod fuld elektrificering

Kia har i de senere år udvidet sit modelprogram af elbiler markant. Porteføljen tæller i dag EV3, EV4, EV5, EV6, EV9 samt PV5.

Den kommende EV2 er næste skridt i mærkets ‘Plan S’-strategi, som blev indledt med lanceringen af EV6 i 2021. Som Kias hidtil mest kompakte og prisvenlige elbil er EV2 udviklet, designet og produceret i Europa – målrettet europæiske kunder.

De første EV2 modeller er på vej ud i Europa, og GT-versioner af EV3, EV4 og EV5 bliver introduceret henover sommeren.

Emner

Kategorier

Regions


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (group.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).

Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.

Kontakt

  • kia-corporate-awards-topgear-print-3600x2400.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3600 x 2400, 8,95 MB
    Download