Gå til indhold
Kia og Nikolaj Jacobsen fejrer hårdt arbejde, humor og verdensmesterskab i ny film
Kia og Nikolaj Jacobsen fejrer hårdt arbejde, humor og verdensmesterskab i ny film

Pressemeddelelse -

To verdensmestre – ét fælles mindset: Succesen udspringer af rejsen derhen

Fredericia, den 28. maj 2025 – Hvad sker der, når en af verdens mest vindende håndboldtrænere møder en af verdens bedste elbiler? Det korte svar er: humor, anerkendelse og en fælles forståelse for, at ægte succes aldrig kommer uden hårdt arbejde.

I en ny video fra Kia Danmark møder landstræner Nikolaj Jacobsen mærkets nye elbil, Kia EV3 – kåret til World Car of the Year 2025. På overfladen er det en hyldest. Et verdensmesterligt skulderklap. Men bag filmen ligger en dybere fortælling om passion, dedikation og processen bag præstationen.

“Når du bliver verdensmester, ændrer alt sig,” siger Jacobsen direkte til kameraet i filmens åbning. “Du er stadig dig selv… men det bliver vildt. Populariteten. Omtalen. Folk kigger efter dig på gaden…”

Men i filmens sidste sekunder drejes perspektivet. Kameraet panorerer ud, og afslører, at Jacobsen hele tiden har talt til bilen – Kia EV3 – som får et kærligt dask på motorhjelmen, før træneren forlader billedet. En subtil og humoristisk afslutning, som binder filmen sammen med et glimt i øjet.

Et samarbejde, der handler om mere end markedsføring

Samarbejdet mellem Kia og Nikolaj Jacobsen blev lanceret tidligere i maj, og markerer et strategisk skifte i Kias måde at kommunikere på. Det handler ikke om titler, men om det lange, seje træk – og om at inspirere i en tid, hvor succes ofte fremstilles som nem og perfekt.

“Vi har ikke valgt Nikolaj, fordi han har vundet – men fordi han ved, hvad det kræver. Og fordi hans menneskelighed, ærlighed og passion matcher præcis det, vi gerne vil stå for med Kia,” siger Lise Bessermann, Marketing Manager hos Kia Danmark.

Samarbejdet aktiveres løbende hen over sommeren med film og fortællinger, der sætter fokus på rejsen frem for resultatet – og som alle udspringer af Kias globale brandløfte: Movement that inspires.

Videoen “To verdensmestre – ét fælles mindset” kan opleves på Kia Danmarks sociale medier og YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=NtdZ5cvVqWQ

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Kia Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (group.nellemann.dk) med hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 40 ansatte. Kias dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 7 års garanti (op til 150.000 km – fri km i de første 3 år).

Kias tidlige skridt i forhold til at popularisere elbiler, placerer mærket i spidsen for elektrificeringen af den danske bilpark. Mærket har et bredt modelprogram af elektrificerede bilmodeller, hvilket naturligt medvirker til, at Kia er et af de bedst sælgende elbil-mærker.

Kontakt