Historie: Professoren siger fra: Vælg rigtigt, vælg højisolerende glasuld

Her er professoren, som ikke er bange for at stikke hovedet frem og være kontroversiel.
– Nja, jeg ved det ikke ... Men af og til er man nødt til at sige det, som det er, siger Johnny Kronvall i et interview i den seneste Knauf Insulation News.
Og sandheden er, ifølge ham, at byggevirksomheder, konsulenter, arkitekter og bygherrer – til dels på grund af manglende viden – ofte vælger den forkerte isolering. 

I begyndelsen af februar offentliggjorde branchetidsskriftet Byggindustrin en debatartikel af Johnny Kronvall med overskriften ”Højisolerende glasuld har mange fordele”. En ret tam overskrift i betragtning af artiklens indhold.

Johnny Kronvall er ikke hvem som helst. Han er bygningsfysiker og professor emeritus i byggeteknik ved Malmøs universitet efter 10 års tjeneste der, og i hans CV finder man bl.a. jobbet som chef på afdelingen for bygningsfysik i byggekonsulentvirksomheden WSP samt rollen som adjungeret professor og forskningsleder på arkitektskolen på LTH.

Hård kritik
Og bag overskriften var en barsk kritik af byggebranchen, der ofte fravælger højisolerende glasuld i byggeprojekter trods de store fordele: først og fremmest lavere udgifter til opvarmning, men også et større brugsfelt, et nemmere materiale at arbejde med og færre materialeskader.

En del af forklaringen er – ifølge Johnny Kronvall, professor emeritus i byggeteknik – manglende viden hos byggevirksomheder, konsulenter, arkitekter og bygherrer.

Og hvad skete der efter debatartiklen? Det har Knauf Insulation News fundet ud af.

Larmende tavshed
– Der var faktisk ingen reaktioner, udover glade tilråb fra kolleger i branchen. At de i stenuldsindustrien er tavse, kan jeg sådan set godt forstå. Det jeg påpeger, taler ikke til deres fordel. Og glasuldsindustrien, tja, de er jo bare glade, griner han.

I sin debatartikel peger Kronvall på den mulighed, som allerede findes i dag, nemlig at effektivisere varmeisoleringen mod en ubetydelig meromkostning. Det handler bare om at vælge de bedste produkter, nemlig glasuld med en lambdaværdi omkring 35.

– For glasuld er det desuden sandsynligt, at lambdaværdien bliver sænket yderligere – lambda 33 er ikke urealistisk. Så bliver isoleringen næsten 10 procent mere effektiv. At komprimere stenuld til samme lambdaværdi er betydeligt sværere i betragtning af produktets vægt og håndterbarhed, siger Johnny Kronvall.

Mangelfuld viden
At højisolerende glasuld ikke anvendes så meget, er der ifølge Kronvall ere forklaringer på. Lille efterspørgsel betyder, at prisen er forholdsvis høj. En medvirkende årsag er, at mange af dem, der er involveret i byggeprocessen, har ringe kendskab til højisolerende glasuld.

– Desuden er der mange, der ikke har taget livscyklustanken fuldt ud til sig. Højisolerende glasuld koster lidt mere, men betaler sig hurtigt ind igen – og har så godt som evig levetid. De, som bygger til eget behov eller egen administration, plejer at investere i god isolering. Når de store entreprenører bygger f.eks. lejligheder, er der fokus på startomkostningerne og at man gerne vil sælge hurtigt med god fortjeneste.

Men udviklingen er ubarmhjertig, mener Kronvall.

– Og med øget efterspørgsel på højisolerende glasuld øges produktionsmængderne, og priserne stabiliseres. Men også producenterne har et ansvar for at markedsføre og informere om deres højisolerende produkter.

Kontakt:
Peter Isacsson, Nordic General Manager | +46 (0)706 45 00 06
Fredrik Stengarn, Press Officer | +46 (0)735 23 23 32
Thomas Pompe, Management assistent | +46 (0)703 35 54 43