Gå til indhold
Foto: EON Element
Foto: EON Element

Pressemeddelelse -

Bæredygtig isolering er en selvfølge i bæredygtige byggeløsninger

Efter flere års forskning har den norske virksomhed EON Element i år lanceret en unik byggeløsning, der er klimasmart i alle led. EON valgte Knauf som leverandør af isolering til virksomhedens standardprodukt. Valget blev primært begrundet i miljøhensyn, men også andre faktorer spillede ind.

Det produkt, som EON tilbyder, er en patenteret løsning af færdige byggeelementer til ydervægge. Ved stort set at eliminere kuldebroer er det lykkedes EON at øge isoleringsevnen med 20 % sammenlignet med traditionel byggeteknik. Elementerne leveres som væg- og hjørnemoduler i standardmål, hvilket gør håndteringen enkel og letter byggeprocessen.

» At bygge med elementer indebærer, at man helt undgår spild på byggepladsen. Der er et vigtigt miljøaspekt ved vores produkt. At det siden bidrager til meget energieffektive huse er selvfølgelig endnu vigtigere og giver en langsigtet positiv effekt for klimaet «, siger Leif Westgård, Head of sales and administration hos EON Element.

Foto: EON Element

Enkelt at opnå lavenergistandard

Byggeelementerne fra EON egner sig lige godt til etplans- og etageejendomme, hvor de danner en skal, der isolerer rigtig godt. Det skyldes dels den isolering, som findes i elementerne, dels de fraværende kuldebroer. Dermed kan et hus opnå lavenergistandard med relativt begrænset ekstra indsats i form af yderligere isolering.

Takket være konstruktionen kan elementerne fra EON også demonteres og genbruges, når en bygning ikke længere skal anvendes. På den måde bliver elementløsningen miljørigtig både under byggeriet af en ejendom og under dens levetid – og senere i en ny bygning, når den eksisterende løsning er udtjent.

Knauf – et selvfølgeligt standardvalg takket være miljøprofilen

Hvis en kunde ønsker det, kan EON specialbygge elementer, der er isoleret med det materiale, kunden ønsker. Men det er virksomhedens standardprodukt, som står for omkring 90 procent af alt salget. Og til standardproduktet har EON altså valgt isoleringsprodukter fra Knauf, både glasuldsgranulat og plader.

» I sidste ende var det miljøhensyn, der gjorde, at vi valgte Knauf som standardløsning til isolering. Deres klare miljøprofil stemmer godt overens med vores egen virksomhed «, siger Leif Westgård.

Han fortæller videre, at det er den patenterede ECOSE-teknologi med det helt biobaserede bindemiddel, som gør, at virksomheden har et stort forspring i forhold til andre leverandører på markedet.

Det har også vist sig, at de, der arbejder med at samle elementerne, foretrækker isoleringen fra Knauf frem for andre, da den opleves behageligere at arbejde med. De sætter pris på, at produkterne dårligt nok støver eller lugter, at man slipper for kløe, og at materialet er smidigt under installationen.

Noget, som EON Element også værdsætter, er den lokale repræsentation, som Knauf har i Norge.

» Takket være den lokale tilstedeværelse har vi kunnet drøfte forskellige løsninger og rådføre os med personer, der har kunnet give hurtig feedback og er velorienterede om vores lokale forhold med hensyn til love, normer og lignende «, afslutter Leif Westgård.

Emner

Kategorier


Knauf Insulation er en del af Knauf Group, en familieejet global byggematerialekoncern med en årlig omsætning på mere end €5 mia. Som en af verdens førende producenter af isolering er vi aktive i over 35 lande og har mere end 40 produktionsanlæg, der fremstiller glasuld, stenuld, ekstruderet polystyren (XPS), ekspanderet polystyren (EPS) og ekstruderet polyethylen (XPE). Med over 5.500 medarbejdere er vi specialister i fremstilling, forskning og udvikling af isolering. Vi tilbyder avancerede løsninger inden for energieffektivitet til byggerier i hele verden. Læs mere om os og vores produkter på http://www.knaufinsulation.dk

Kontakt

Annika Gillholm

Annika Gillholm

Pressekontakt Marketing & Communication Coordinator Scandinavia

Relateret materiale

Om os

Knauf Insulation er en del af KnaufGroup, en familieejet global byggematerialekoncern med en årlig omsætning påmere end €2,5 mia. Som en af verdens førende producenter af isolering er viaktive i over 40 lande og har mere end 28 produktionsanlæg, der fremstiller glasuld og stenuld. Med over 6 000 medarbejdere er vi specialister ifremstilling, forskning og udvikling af isolering. Vi tilbyder avanceredeløsninger inden for energieffektivitet til byggerier i hele verden. Læs mere omos og vores produkter på http://www.knaufinsulation.dk

Knauf Insulation
Københavnsvej 106H
4000 Roskilde
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum