Et grønnere byggeri

Miljørigtigt byggeri er ikke noget nyt. Og trenden vokser sig stærkere hele tiden. At arbejde med bæredygtighed i byggebranchen er blevet en hygiejnefaktor og er snart noget, der ikke kan fravælges. Men hvordan kan vi vide, om vi virkelig går et grønne byggeklima i møde i fremtiden? Her fortæller vi alt (eller næsten alt) om Green Building.

Byggesektoren har længe været en vigtig og stor sektor, når det kommer til at reducere miljøpåvirkningen drastisk via relativt små forandringer. Takket være et EU-initiativ fra 2004-2014 er der i dag et veludbygget system for, hvordan vi gør vores bygninger mere energieffektive, og hvordan vi kan reducere påvirkningen på mennesker og miljø og dermed gå en grønnere fremtid i møde. Begrebet Green building er en fællesbetegnelse for, hvordan byggebranchen, ejendomsejere og andre, der ønsker at effektivisere deres bygninger på en grøn måde, kan samle point gennem forskellige systemer og i forlængelse heraf certificere deres bygninger. Miljøcertificeringen understøttes af en række bedømmelsessystemer, hvor det blandt andet handler om at reducere energiforbruget med mindst 25 % sammenlignet med tidligere eller i overensstemmelse med kravene til nyt byggeri iht. BBR. I Danmark kontrolleres certificeringen af Green Building Council Denmark, hvor hele systemet har åbnet op for certificering af bygninger og lokaler.

Ekspertise – et must

Hos Knauf Insulation har vi vores egne eksperter på området, og vi anser det for meget vigtigt at leve op til disse standarder, som giver point til certificeringen. Som en globalt førende aktør inden for isolering er dette en selvfølge. Og vores produkter scorer flotte point i de fleste af disse bedømmelser. Vores ekspert Jean Pierre Pigeolet supplerer:

– Det handler ikke bare om bygninger, men også om mennesker. Hvordan de har det og påvirkes af det miljø, de bor i. Det bliver vi klogere på ved at måle os selv i forhold til de bygningsbedømmelsessystemer, der findes. Vi ser på komfort, indendørsklima, akustik, termisk komfort og så videre. Noget så indlysende som at vores bindemiddel ikke indeholder formaldehyd, er vigtigt på både kort og lang sigt. Miljøet får det naturligvis godt – menneskerne får det endnu bedre.

Ny viden giver nye muligheder

Jean Pierres titel er Products and Buildings Sustainability Manager. Hans rolle indebærer blandt andet at udbygge den foreliggende viden på dette område både internt og eksternt. De forskellige bedømmelsessystemer kan også give ekstra point til innovative idéer, og der er et helt ekspertteam, der løbende arbejder med disse spørgsmål. Det handler om hele tiden at analysere og udbygge, hvad ny forskning siger om, hvad det vil kræve af fremtidige generationer, hvis påvirkningen af miljøet skal mindskes. Alt sammen for at kunne skabe de bedst mulige løsninger.

– Knauf Insulation har længe gået forrest, når det kommer til bæredygtighed. Vores produktudvikling fokuserer hele tiden på nye løsninger til at imødekomme fremtidens krav. Og kommende generationers muligheder. Her er certificeringssystemet Green building naturligvis en meget vigtig del. I og med at vores produkter opfylder de strenge krav her, kan vi også hjælpe vores kunder med at opnå et mere miljøvenligt byggeri og slutresultat. På den måde tager vi et endnu større ansvar i disse spørgsmål, afslutter han.

Sådan foregår det

Hvordan gør man så, rent praktisk, hvis man vil ansøge om en Green building-certificering? Inden for Green building er der otte vigtige kriterier at tage hensyn til:

• Energi
• Vand
• Akustik
• Kvalitet af indendørsluften
• Indendørstemperatur
• Brandsikkerhed
• Ressourceanvendelse
• Livscyklusanalyse

Der findes en række forskellige ratingsystemer for selve pointberegningen, men de tager alle hensyn til de fleste af de otte kriterier. For at udvikle en mere bæredygtig bygning skal analysen omfatte det hele, lige fra konstruktionsfasen til ibrugtagningsfasen. Naturligvis er der mange fordele, ved at Green Building-certificeringer bliver mere og mere udbredte – en tydelig merværdi for ejendomssektoren, f.eks. i forhold til byggekvalitet, driftsomkostninger, lejeydelser og reduktion af risici (overholdelse af lovgivning). Det starter med en registrering, og så er rejsen begyndt. Processen er forholdsvis enkel, og man vil selvfølgelig helst undgå lange igangsætningstider for begge parters vedkommende. Derfor tager flowet som regel ikke mere end et år.

Hvordan adskiller systemerne sig?

De forskellige systemer har forskellige oprindelser og delvist forskellige bedømmelseskriterier og pointsystemer, men der er også mange ligheder. Det handler trods alt om at gøre det så godt som muligt, når det kommer til energieffektivisering af bygninger og deres globale bæredygtighedseffekter.

BREEAM (Building Research Establishment Environmental Assessment Method) startede I Storbritannien i 1990 og er et frivilligt initiativ inden for den private sektor og obligatorisk i den offentlige sektor. Det er også verdens ældste certificeringssystem inden for Green building. Point gives ud fra brugen af bæredygtige metoder til energi og vandanvendelse, indendørsmiljø, forureninger, transport, materiale, affald, økologi, håndteringsprocesser og bygningers livscyklus. Systemet giver maks. 109 point, hvor under 30 er ikke bestået, 45 er godt, 55 meget godt, 70 er fremragende og over 85 regnes som enestående.

LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) startede i USA i 1993 og benyttes over hele verden, ikke kun Nordamerika. Det dækker nye, eksisterende, kommercielle og boligejendomme og handler om energi, atmosfære, vandeffektivitet, materialer, ressourcer og indendørsmiljø. Her kan der maksimalt opnås 100 point. For at blive certificeret skal der scores over 40 point, for at opnå sølv kræves over 50, guld over 60 og platin mindst 80 point.

BREEAM og LEED er de to almindeligste systemer, der bruges til pointcertificering i Europa.

HQE (High Quality Energy) er den franske miljøkvalitetsforvaltning for byggeri, udviklet i 1994. HQEcertificeringen er baseret på 14 måleområder grupperet i fire temaer: miljøkonstruktion, miljøledelse, komfort og sundhed. Valget af byggeprodukter og materialer styres af Environmental Product Declaration (EPD), der inkluderer LCA-data. Her udregnes point på en individuel måde.

DGNB (German Sustainable Building Council). Tysk certificeringssystem inden for Green building. Europas største netværk inden for bæredygtigt byggeri. Udviklet af DGNB og den tyske regering i 2009. Flere lande har derudfra lavet deres egne tilpasninger. Baseret på forskellige kriterier inden for seks kategorier, blandt andet miljømæssig, økonomisk og teknisk kvalitet. Til analysen af miljømæssig kvalitet kræves LCAdata. Grundlaget er EPD.

En lille ordliste til Green building

Der er naturligvis en masse begreber og forklaringer inden for Green building, og end ikke en ekspert som Jean Pierre bliver nogensinde fuldt udlært på feltet. Og hvad fremtiden har at bringer, når det handler om disse certificeringer, må vi se. Vi tør dog godt love, at kravene vil blive skærpet, og at udviklingen frem mod grønnere bygninger vil blive en endnu højere prioritet i byggebranchen.

LCA (Life Cycle Assessment) – analysemetode til at beregne miljøpåvirkningen for forskellige produkter og systemer. Vigtig som grundlag for at lave en EPD, der ligger til grund for green building-processen.

PCR (Product Category Rules) – regler til specifikke kategorier inden for forskellige produktområder med henblik på at udarbejde en EPD.

EPD (Environmental Product Declaration) – miljøvaredeklaration, der fortæller, hvor meget et givent produkt påvirker miljøet gennem sin livscyklus. Informationen baseres i høj grad på LCA. Anvendes som grundlag for hele Green building-systemet.

Netop nu afvikles pilotprojekter inden for Green building hos Knauf Insulation i f.eks. Slovakiet, hvor vi har oprettet et Experiencecenter med fokus på bæredygtighed. Her uddanner, forelæser og inspirerer vi inden for emner relateret til bæredygtigt byggeri. Og naturligvis har Knauf Insulation til huse i en kontorbygning i Göteborg, der har været Gold-LEED-certificeret siden opførelsen i 1991, certificeret i 2014.