Gå til indhold
Knauf Insulation investerer over 45 millioner pund i sine to glasmineraluld-anlæg i Storbritannien
Knauf Insulation investerer over 45 millioner pund i sine to glasmineraluld-anlæg i Storbritannien

Pressemeddelelse -

Knauf Insulation investerer over 45 millioner pund i sine to glasmineraluld-anlæg i Storbritannien

Knauf Insulation annoncerer en række investeringer i sine to britiske glasmineraluld-anlæg, der vil styrke kapaciteten og forbedre sortimentet, tilgængeligheden og bæredygtigheden i produkterne til gavn for kunderne.

I St Helens vil Knauf Insulation investere over 40 mio. britiske pund for at øge anlæggets samlede kapacitet med 30.000 tons om året fra slutningen af 2023 eller starten af 2024 og for at erhverve sig den store tilstødende lokation Pilkington Architectural fra NSG Group.

Denne store investering i St Helens vil inkludere:

  • en større ovn til at understøtte den øgede kapacitet
  • forbedret fiberdannelsesteknologi til at understøtte en betydelig udvidelse af sortimentet, så det inkluderer nye, brancheførende produkter med lavere lambda og tykkere isolering
  • downstream-udstyr til at efterbehandle og emballere det ekstra output og understøtte yderligere udvidelse af vores markedsførende produktkomprimering.

Som et resultat af investeringen forventer Knauf Insulation en forbedring på ca. 20 % i forhold til CO2-udslippet fra produkterne, der leveres fra St Helens-anlægget – en yderligere forstærkning af virksomhedens brancheførende position inden for bæredygtighed.

For at understøtte væksten i produktionen har virksomheden også indgået en aftale om at opkøbe den tilstødende lokation Pilkington Architectural fra NSG Group for et større millionbeløb – betinget af kontrakt-, miljø- og strukturelle analyser. Anlægget dækker omkring 7 hektar i alt og inkluderer industribygninger med et samlet gulvareal på over 16.000 kvadratmeter. Det signifikante opkøb vil give mulighed for ekstra lager- og opbevaringsplads og en fuldt optimeret logistisk drift på det forstørrede anlæg.

Knauf Insulation investerer også mere end 5 mio. britiske pund i emballeringsudstyr på Cwmbran-anlægget for at muliggøre produktion af glasmineraluldplader i tillæg til anlæggets nuværende kapaciteter inden for ruller og granulat. Dermed kan virksomheden optimere produktionens og logistikkens fodaftryk i Storbritannien, forbedre tilgængeligheden for kunderne og fjerne op til 2,5 mio. kilometers lastbilkørsel om året.

Neil Hargreaves, der er administrerende direktør for Knauf Insulation Northern Europe udtaler: ”Dette er en spændende udvikling for vores virksomhed og begge vores glasmineraluld-anlæg i Storbritannien. Disse investeringer understøtter den forventede vækst i efterspørgslen, der drives af Future Homes Standard og forbedret energieffektivitet i nye bygninger samt af mere renovering af eksisterende bygninger. Denne udvikling er afgørende i forhold til vores stadig større indsats for at takle leveomkostningskrisen, klimaforandringerne og energisikkerheden.”

Dominique Bossan, CEO i Knauf Insulation EMEA, tilføjer: ”Ud over den ekstra kapacitet til at understøtte væksten hjemme og ude er vi glade for at kunne bringe nye produkter med lavere lambda og tykkere isolering på det britiske og irske marked. Det understøtter vores mål om løbende at innovere og forsyne vores kunder med det bedste sortiment af ikke-brændbare isoleringsprodukter inden for både glas- og stenmineraluld-teknologierne. Alle disse investeringer vil yderligere reducere CO2-udslippet fra vores produkter og bygningerne i tråd med vores bæredygtighedsstrategi, For A Better World.”

Related links

Emner


Knauf Insulation er en del af Knauf Group, en familieejet global byggematerialekoncern med en årlig omsætning på mere end €5 mia. Som en af verdens førende producenter af isolering er vi aktive i over 35 lande og har mere end 40 produktionsanlæg, der fremstiller glasuld, stenuld, ekstruderet polystyren (XPS), ekspanderet polystyren (EPS) og ekstruderet polyethylen (XPE). Med over 5.500 medarbejdere er vi specialister i fremstilling, forskning og udvikling af isolering. Vi tilbyder avancerede løsninger inden for energieffektivitet til byggerier i hele verden. Læs mere om os og vores produkter på http://www.knaufinsulation.dk

Kontakt

Annika Gillholm

Annika Gillholm

Pressekontakt Marketing & Communication Coordinator Scandinavia

Relateret materiale

Om os

Knauf Insulation er en del af KnaufGroup, en familieejet global byggematerialekoncern med en årlig omsætning påmere end €2,5 mia. Som en af verdens førende producenter af isolering er viaktive i over 40 lande og har mere end 28 produktionsanlæg, der fremstiller glasuld og stenuld. Med over 6 000 medarbejdere er vi specialister ifremstilling, forskning og udvikling af isolering. Vi tilbyder avanceredeløsninger inden for energieffektivitet til byggerier i hele verden. Læs mere omos og vores produkter på http://www.knaufinsulation.dk

Knauf Insulation
Københavnsvej 106H
4000 Roskilde
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum