Gå til indhold
KommuneKredit udsteder ny 5-årig obligation i USD og gennemfører tilbagekøb

Pressemeddelelse -

KommuneKredit udsteder ny 5-årig obligation i USD og gennemfører tilbagekøb

KommuneKredit gennemførte 3. juni 2020 en ny benchmarkudstedelse på USD 1 mia. og et samtidigt tilbagekøb i to udestående benchmarkudstedelser i USD.

Meddelelsen om tilbagekøbet i de to udestående udstedelser blev offentliggjort 2. juni 2020 samtidig med mandatet for en ny 5-årig udstedelse i USD. Der blev åbnet officielt for tegning af de nye 5-årige obligationer 3. juni 2020. Baseret på foreløbige tilkendegivelser om tegningsønsker fra en række internationale investorer for mere end USD 2 mia., blev udbudsprisen for de nye obligationer indikeret til ”USD mid-swaps +28 bps area”. I løbet af 40 minutter var der indkommet tegningsønsker for mere end USD 3,6 mia. Der blev derfor lukket for tegningen allerede kl. 10.20 dansk tid, og prisen på obligationerne blev fastsat til mid-swaps +26 bps.

Læs flere detaljer om udstedelsen i den engelske pressemeddelelse her.

Tilbuddet om tilbagekøb i to eksisterende USD benchmarkudstedelser blev også godt modtaget i markedet. Resultatet blev et samlet tilbagekøb på USD 191 mio.

Læs den officielle meddelelse på engelsk om resultatet her.

Udstedelsen og tilbagekøbet var arrangeret af Barclays, BNP Paribas, JP Morgan og TD Securities.

Kategorier


KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån til kommuner og regioner og til selskaber/institutioner med 100 pct. kommunegaranti.

KommuneKredit er kommunernes og regionernes eget finansieringsselskab og er alene til for vores kunders skyld.

Kontakt

Jens Lundager

Jens Lundager

Pressekontakt Administrerende direktør 33697622

KommuneKredit

KommuneKredit er en ganske særlig finansiel virksomhed, der er med til at sikre kommuner og regioner mere lokal værdi for borgernes penge. Til glæde for alle. Hvad enten vi bor i Nørresundby, Nakskov eller på Nørrebro.

Grundlæggende er KommuneKredit en forening. En forening, der gør det muligt for kommuner og regioner at få enkel og hurtig adgang til finansiering af deres projekter. Store som små. Til de lavest mulige omkostninger. På lige vilkår for alle – i hele landet.

Det gælder også, når lokale selskaber og institutioner med en kommunal garanti i ryggen låner penge til alt lige fra museer til kystsikring. Så er vi med.

Sådan har det været helt tilbage siden 1899, hvor KommuneKredit udbetalte det første lån. Og det er ikke at tage munden for fuld, når vi siger, at KommuneKredit siden har spillet en central rolle for det lokale selvstyre og i opbygningen af det moderne danske samfund.

Sådan er det også i dag, hvor vores dedikerede, kompetente medarbejdere rådgiver om og formidler mere end 2.000 årlige lån og finansielle leasingaftaler til alt lige fra leasing af elbiler til hjemmeplejen, indkøb af nye scannere til hospitalerne eller til etablering af fjernvarme ude i det ganske land. Eller til noget helt fjerde.

Men sikkert er det - det er til glæde for alle, for det lokale demokrati og for fremtidens grønne Danmark.

KommuneKredit
Kultorvet 16
1175 København K
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum